Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Tyske krigsdigte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heer berannt.
wehr in die Hand.
Tyske Krigsdigte.
Det særegne, det sjældne ved Heinrich Lersch er den
Sikkerhed, hvormed han lastholder sig seiv, som Smed, som
Katolik, som Tysker imedens han dog erfarer Livet til
bunds og løfter sig ud over sine personlige Forhold til et
menneskeligt og religiøst Alsind. Og det store ved ham er
det ærlige Mod, hvormed han, uden Forsøg paa enten at
tilsløre eller slippe fra, ser og skildrer Krigen som den er
dette Mod, og saa den Hjertenskraft, hvormed han i sin
Bevidsthed omfavner alle Krigens, d.v.s. Livets, mest skærende
Modsætninger, bærer og løfter dem, alt som Guds Værk og
Guds Vilje. Derved bliver Lidelsen frugtbar og Døden et
større Livs Tjener. «Heilige Not Göttliche Tod!»
Hos Lersch har hverken Literatur eller Tradition frem
bragt disse Følelser, denne Menneskekundskab, denne Livs
visdom. Jo, Bibelen, Salmerne, den folkeligt-kristne Literatur
og Tradition, har været medfrembringende. Men dette ligger
tusendaarig dybt. Alt her har det selvvundnes Vægt og
det selvhjulpnes Knudrethed. Ogsaa Udtryksformen.
Formelt savnes ofte Skolen, ovelsen, den kunstneriske
Tradition. Dette Savn mer end opvejes af Udtrykkets Grund
friskhed og Kraft hvor Inspirationen har været stærk nok.
Men i andre Tilfælde har Lersch indladt sig paa Ting, som
han endnu ikke magtede. Til at skrive rhytmisk Prosa som
Walt Whitman, eller som J. P. Jacobsen, kræves der et meget
fint Øre, en udsøgt kræsen Smag; ellers bliver Biandingen
mekanisk.
in diesen Nächten wandten Millionen Herzen ihr lauschendes
Ohr nach Weslen, dort haben Massen von Völkern unser
Das druckt uns, Soldaten, in den Lazaretten wieder das Ge-
Det er umuligt at samrime saa lange og uensartede
Prosastrofer; her binder Rimene ikke; hvis de opfattes,
sønderbryder de kun den tilstræbte Stil. Virkningen spredes
ved den Form, der skulde samle den.
Andre Steder ser man Strofer, som fra først af er grund
lagte med fast Rytmik, blive sprængte ved Indskydning af
rytmisk helt fremmede Linjer. Og livad Rimene angaar, er
de gennemgaaende ret trivielle. Ja, det sker, at Trivialiteten
findes dybere inde. Der er enkelte, ikke mange, Digte, hvis
517
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
