Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1798.
36 Samtiden. 1916
Kampen for forsvaret efter 1814.
siden herav ser han en stor moralsk fare deri, at unge, let
mottagelige mennesker indlemmes i en staaende hær, og med
de forhold for øie, der var fremherskende i de ældre staaende
hære, er denne frygt mcget naturlig. Naar Herman Foss er
en ivrig tilhænger av almindelig vernepligt, saa er det under
forutsætning av, at .dette ord ikke misforstaaes at kon
skriptionssystemet «indskrænker sig til at gjøre hver borger
til kriger for fædrelandets værn og ikke misbruges til at
danne en tvungen soldaterstand».
Det var revolutionshærene, som fra først av bragte den
almindelige vernepligt i skuddet. De stillet den militære
stand i en ny belysning. Andre lande fulgte Frankrikes
eksempel: «Militairvæsenet synes at have vundet i liberalitet
og nationalitet. Den væbnede magt har sluttet sig nærmere
og venskabeligere til statens øvrige institutioner; dens med
lemmer har lært at indsee, at de tillige ere medlemmer af et
større og endnu vigtigere samfund end hærens. Hvor hver
borger er kriger,» der vil ogsaa hver kriger føle sig borger.»
Revolutionshærenes førere hadde seiv til en begyndelse
bitre erfaringer med hensyn til uøvede troppers anvendelse,
men til held for dem møtte de motstandere, der hadde
kanske endnu større svakheter: Franskmændene hadde den
moralske styrke, som det gir, naar folkets egne sønner med
begeistring kjæmper for sit eget, og de fik under en næsten
uavbrutt krigstilstand tid til at bøte paa, hvad der oprindelig
manglet. Felttoget i 1806 blev en voldsom prostitution for
Preussens gevorbne hær, som i stor utstrækning bestod av
demoraliserte, av sit befal yderst ilde behandlede elementer,
og de mænd, som i stilhet reorganiserte den preussiske
hær, mænd som Scharnhorst og Gneisenau, bygget sit arbeide
paa national vernepligt. Det var en tysk national hær, der
hadde hovedandelen i felttoget 1813, og efter krigen blev det
Scharnhorst og Gneisenaus idéer, som blev bestemmende for
den tyske hærlov av 3dje september 1814, der indførte almin
delig vernepligt. I Frankrike var en lignende lov indført
I Norge blev princippet fastslaat i 1814 i grundloven.
Men den praktiske gjennemførelse lot vente paa sig. 30te april
1816 bestemte rigtignok Stortinget, at der til næste ting skulde
utarbeides en detaljeret lov om vernepligten, men det blev
527
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
