Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53(j I. E. Christensen og Hj. Christensen.
meiser hadde medført, undgaaes (saaledes alt hvad der
smaker av stavnsbaand). En retfærdig humanitet er grund
tanken i forfatterens plan, der i det væsentlige stemmer med
det lovforslag, regjeringen hadde forelagt 1830. Forfatteren
oker ikke linjearméens størrelse (han har 2000 frivillige hver
vede og 10000 utskrevne distriktslinjetropper), men han vil
ha et virkelig effektivt landvern paa 10 000 mand, og nåar
dertil kommer byernes borgervæbning (den faste stamme,
kjøbstadsindvaanere med borgerbrev, ansloges til 5000 mand)
og landstormen, mener han at kunne reise en efter Norges
kræfter relativt smuk landhær. Den usikkerhet, som hadde
raadet med hensyn til øvelsernes længde, vil han baade av
militære aarsaker og av hensyn til gaardbrukernes eget tarv
ha utryddet.
Om landvernet uttaler Herman Foss (M. T. 4de hefte,
1832, s. 102):
«Landeværnet 1 ansee vi for kjærnen av Norges forsvar. Den interesse, det
kan kaldes til at stride for, maa stedse være det hele folks, og hver mand
forstaar den, om den er indtrængt; og dette er landeværnets bestemmelse. Na
tionen maa ha tillid og agtelse for landeværnet, den maae være overbeviist om,
at den i samme har en ved aand og dygtighed lige paalidelig stamme af kri
gere at slutte sig til i nodens stund, nåar hver haand maa gribe værget. I
Preussen var allerede landeværnet, førend værnepligten etablerede det i den
nuværende form, bleven nationen kjært, og betragtedes som et nationalt æres
institut.» «Landeværnet nærer og vedligeholder midt i det borgerlige liv den
staaende hærs krigerske princip, saaledes at samme ikke udelukkende blir
en enkelt stands eiendom, men gjennemtrænger hele folket.» «Vi ere vante
til, under benævnelsen landeværn, at tænke os en samling af karikaturmæssig
klædte og med forrustede vaaben forsynede gamle mænd, uden holdning, uden
øvelser, og siet anførte.» «Det er en fordom, men den er der nu engang og
gjør sin virkning. Det er saaledes intet under, at den fuldstændige organisation
af et nyt landeværn, i en ganske anden aand og af en ganske anden beskaffen
hed, hos os har mødt mange vanskeligheder. Mængden har ikke formaaet at
opfatte ideens betydenhed, eller at indsee muligheden af dens realisation. Kjends
gjerninger bevise imidlertid nu begge dele —.»
De idéer, hvis talsmand Herman Foss var, seiret om
sider, men seiren var alt andet end fuldkommen.
Paa Stortinget i 1851 forelaa der tre forslag, et av en
allerede i 1841 nedsat kgl. kommission, et fra krigskommis
sær Broch og et fra militærkomiteen, hvor dog kaptein D.
N. L. Brun dissenterte.
1 Efter planen af 1817 bestod landvernet av de ved distriktslinjetrop-
perne uttiente mandskaper i alderen 27 til 35 aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
