Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. E. Christensen og Hj. Christensen.
lærde have dannet en coalition, hvis hensigt var ved alle slags sophismer at
fordreie grundlovens klare og tydelige bestemmelser derhen, at almindelig
værnepligt vel efter grundloven kunde paabydes, men ikke at den grundlovs
mæssigen skulde finde sted. Man maa imidlertid dog tilstaae, at det med tiden
eftersom denne sag gjentagende er bleven behandlet, have ideerne mere og mere
opklaret sig, indtil man endelig har faaet en værnepligtslov, der i sine principer
fuldkommen stemmer overens med grundloven, saa långvarigt og møisomme
ligt som det end har gaaet med denne sag.
Denne værnepligtslov maa imidlertid betragtes som en overgangslov til
noget bedre, og anden mening tror vi ei heller storthinget har havt med den.
Den indeholder nemlig flere saavel politiske som militaire feil, der nødven
digvis bør rettes —.»
Det er bl. a. forholdet mellen linjen og landvernet og
begges reserver, som Meydell skarpt kritiserer, og det er ham
meget om at gjøre at skape en god stamme for landvernet.
Likeoverfor visse utgifter viste ogsaa loven en smaalighet, der
maatte virke uheldig paa mere end én maate. Saaledes skulde
landvern og reservernandskaper utføre deres eksersis i egne
klær og underholde sig seiv, og en husbonde var forpligtet
til at medgi sine gaardsgutter «fornøden kost». «At mand
skaberne», skriver Meydell, «skulle underholde sig seiv under
vaabenøvelserne, er en for den militaire tjeneste yderst mislig
bestemmelse, da det er meget skadeligt for den militaire aand
at mandskaperne forpleies paa en saa forskjellig maate, som
det her vil blive tilfældet. Mange individer ville desuden mangle
midler til virkelig at kunne skaffe sig forpleining, og endelig
er det at forudsee, at huusbonderne blive meget misfornøiede
med den underholdning af deres tjenestekarle, som her paa
bydes dem.» «Endelig kan det ikke indsees, at staten vilde
spare det allermindste (ved bestemmelsen); thi enten udgiften
ved underholdningen falder statskassen tillast eller paabyrdes
som en skat paa de udskrevne mandskaber, saa maa den
alligevel udredes af landet, og man begaaer en meget stor
uretfærdighed ved at paabyrde de værnepligtige denne udgift,
da de allerede have byrder nok i selve værnepligten.»
I det hele kan man si, at vort forsvars mere fremskutte
talsmænd i det 19de aarhundrede gjennemgaaende har vist
en betydelig humanere og i bedste forstand mere demo
kratisk tankegang end vort Storting.
Men det var mere end vanskelig at opnaa positive re
sultaten
Med hensyn til hærorganisationen er det 19de aarhundrede
532
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
