Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. E. Christensen og Hj. Christensen.
nant Lundh, oberstløitnant Hoff, oberstløitnant Keilhau,
major Stabell, kaptein Kierulf, brigadeauditør Stub), hvis be
tænkning man tinder i M. T. for 1860. Ogsaa dette arbeide
var henimot frugtesløst. Og dog var der i samtlige disse
kommissioner mange baade særdeles dygtige og indflydelses
rike mænd. Ovenikjøpet var utsigterne til at skape et kraf
tisere forsvar i 50-aarene ikke helt slette, bl. a. fordi skandi
navismen da indvirket begivenheterne 1848—50 var i
friskt minde og fordi vi seiv netop før og under Krim
krigen befandt os i en meget kritisk situation. Hertil kom,
at kronprinsen, fra 1859 kong Karl XV, var meget forsvars
interesser!, virkelysten og populær. Fremragende militære
som 1. G. Meydell og Georg Ræder blev ikke trætte av
at fremholde betydningen baade av et solid forsvar og av et
velorganisert samarbeide med Sverige.
Om det indbyrdes forhold mellem den norske og den
svenske hær sier Ræder (M. T. 16de bind, 2det hefte 1853):
«Det kan videre indtræffe, at politiske og militaire grunde kræve, at en
vis styrke straks rykker ud for at forstærke og forene sig med den svenske
hær; der kan tænkes muligheder, hvorefter alt beror paa at dette skeer inden
en vis korteste tidsfrist, og hvorfor det nødvendige troppetal burde samles
nærmest mulig det sted, livor de skulle forene sig med de svenske; men dette
er umuligt som organisationen nu er, fordi landeværnet ikke maa bruges
udenfor rigets grændser.» «At organisere bæren i to distincte avdelinger, saa
ledes som loven av 1816 byder, er exempellöst, og følgen deraf kan ikke, nåar
prøvens tid kommer, blive andet end ulykkeligt. Naar man af politisk mistro
binder hænderne paa den væbnede magts høie chef ved saadanne bestemmelser
som de, der siden 1816 er emanerede om landeværnet, lammes forsvarskraften
paa en for fædrelandet utilbørlig maade og tid og penge gaar unyttig til
spilde. Garantien for at den væbnede magts høistbefalende ikke misbruger sin
uindskrænkede kommando thi denne maa være uindskrænket hviler i vor
politiske forfatning og ikke i vor militaire organisation.»
I. G. Meydell hadde allerede fra begyndeisen av 30-aarene
indtrængende fremholdt, hvor intimt sammenhængende Nor
ges og Sveriges forsvar var, set fra et rent strategisk stand
punkt («Om de nordlige norske og svenske provindsers, især
Throndhjems stifts forsvar», M. T. Iste hefte 1831, «Betragt
ninger med hensyn til Norges forsvar» o. s. v. M. T. 10de
hefte, 1835, m. fl. avhandlinger). Den latente spænding
mellem Rusland og Skandinavien holdt paa at bli akut
omkring 1825—26 og omkring 1854—55. Baade den svenske
og den norske presse, baade den faglig militære og den popu-
534
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
