Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Se St. prp. nr. 44 1881.
Kampen for forsvaret efter 1814.
nævnt «general Five». Snart kom flere samlag til, og Five
var fra 1882 formand i deres fællesstyre. Samme aar fik
samlagene stortingsbevilgning, men denne blev av ministeriet
Selmer ikke tat tilfølge, hvad der atter spillet en viss rolle
ved riksretten. Den frivillige skyttersammenslutnings virk
somhet har i den senere tid faat en karakter, som netop til
sigter förberedelse til hæren og samvirke med denne \ Imid
lertid voldte det længe vanskeligheter at opnaa et godt sam
arbeide.
Ogsaa under den bitre strid i begyndeisen av 80-aarene
søktes en reform av vort hærvæsen gjennemført. Der stod
da to forslag mot hinanden, et, der utgik fra regjeringen, og
et forslag av Johan Sverdrup og oberstløitnant Hjort. Selv
følgelig kom politiske hensyn til at spille sterkt eller rettere
sagt avgjørende ind. Særlig skjæbnesvanger var regjeringens
benegtelse av Stortingets ret til at nedsætte kommissioner, der
skulde sitte sammen utenfor tingets arbeidstid. Sverdrup og
hans meningsfæller i militærkomiteen negtet som svar at gaa
ind i en departemental kommission, og der blev da nedsat
en ny kommission (generalmajor Hoff, generalmajor Grims
gaard, oberst Christen Gill, oberstløitnant Lars Dahll og kap
tein Gregersen), som skulde bedømme de to forslag. Denne
kommission gav en skarp kritik av den Sverdrup-Hjortske
hærordning (paa en del punkter dissenterte Gregersen). 81. a.
gjorde kommissionen gjældende 2, at landets rekruteringsevne
av forlagsstillerne var beregnet for stor, og at aarsklassernes
antal derfor vilde bli utilstrækkelig. Videre, at kadrene paa
grund av den utstrakte anvendelse av vernepligtig befal i for
bindelse med den utilstrækkelige utdannelse, som især dette
1 Fra 1893 kaldtes institutionen sk ytterlag, som blev indordnet i
Norges frivillige skyttervæsen. Foreningerne, der 1911 fik nye regler, har hat
en rask vekst (i 1911 ca. 1600 skytterlag med 55 500 aktive skyttere; det
største antal lag hadde Sogn: 91). Skytterlagene inddeltes i 45 skyttersamlag,
hvis grænser saa vidt mulig skulde falde sammen med grænserne for et av
hærens 16 infanteriregimenter, saaledes at disse kom i rapport med et eller
flere skyttersamlag. Staten gir et ikke übetydelig aarlig bidrag, likesom skyt
terlagene faar sine geværer billigere. Til gjengjæld har skytterlagene visse
pligter, bl. a. kan unge mænd over 15 aar der faa en nærmere anordnet gratis
skytning. Regler for frivillige avdelingers sammenslutning med hæren blev
fastsat i 1905.
537
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
