Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kampen for forsvaret efter 1814.
varme vedblev at kjæmpe for den opgave, han hadde sat sig.
Det er overbibliotekar Drolsum.
Drolsum har i det hele tat, trods øieblikke av naturlig
mismod, aldrig opgit sit haab om, at hans landsmænd en
gang skal forståa, hvad et godt forsvar er værd.
I slutningen av 80-aarene og begyndeisen av 90-aarene
svinget tonen i forsvarsnihilisternes leir mellem naiv tillids
fuldhet og aapenhjertig, fræk selvopgivelse. I august 1890
skrev saaledes Kristofer Kristofersen i «Dagbladet» fem artik
ler om «forsvarsepidemien» og föreslog Norges avvæbning:
vor nøitralitet skulde være vort vern. Og desuten saa lød
Kristofersens ræsonnement: «Vil russen noget inde paa
vort jorde, sier han nok fra, og da er det fornuftigst at akkor
dere med kjæmpen.» Da Drolsum i en samtidig rolig og
kraftig svarartikel paatalte dette, ilte Bjørnson Kristofersen
tilhjælp. At en journalist av Kristofer Kristofersens type paa
en utsøkt maate vilde vise sin iver for en av venstres ynd
lingsposter paa partiprogrammet: sparsomhet, navnlig i for
svaret det forundrer ikke. Det var let dengang at slaa
sig op politisk, bare man föreslog sløifning av militærøvel
serne. Men det gjør unegtelig et trist indtryk at se, hvor
ledes en mand som Bjørnson optraadte i hin tid. Om
Drolsum skrev han: «Med undtagelse af frelsesarmeens
værste hylere er der vel neppe i norsk aandsliv en til saa
forsynet med talens vomfyld af vassvulne fraser som herr
bibliotekar Drolsum.» Man skulde fristes til at tro, at Bjørn
son overhodet ikke hadde læst herr Drolsums indlæg, for
disses uttryksmaate utmerker sig netop ved klarhet, værdig
het og mandig varme. Men saa fanatisk var dengang for
svarsnihilismen. Med alt det gode Bjørnson har utreltet, har
han her en betydelig debetpost; han bidrog i slutningen av
80-aarene og begyndeisen av 90-aarene sterkt til at forvirre
begreperne hos skjørere hoder og til at nedbryte det norske
folks ansvarsfølelse. Det er eiendommelig at se, hvor let
færdig spørsmaal, der var avgjørende for vort folks skjæbne,
dengang blev behandlet. Bepublikken, der skulde komme som
et brev i posten, kunde staa som et motto for de dages
venstrepolitik.
Det er interessant nu at læse de avhandlinger og foredrag
fra tidsrummet 1885—1895, som Drolsum i 1896 utgav under
539
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
