Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814.
den som blev foreslaat av den forsterkede militærkomité
1908. 1
Naar vort forsvar saaledes er gaat frem, ligger det nær at
spørge :
Hvad er det da, som gjør, at troen paa vort forsvars
effektivitet nu er mindre end i 1905? Hvad er det, som gjør,
at viljen til at ta skridtet fuldt ut og bringe vort forsvar i
virkelig effektiv stand mangler hos saa mange av landets
borgere?
Hertil kan først svares, at militærvæsenet er gaat frem
med kjæmpeskridt i andre lande langt raskere end hos
os. Hvis man t. eks. sammenstiller vort forsvar nu og i 1905
med Sveriges forsvar nu og i 1905, blir resultatet just ikke
gunstig for os.
Dernæst gled 1905 saa let over. Der blev ikke stillet
nogen alvorlig fordring til nationens offervilje. De færreste
tok sig alvorligere nær av den maate, hvorpaa vor egen dis
positionsret i vört eget land blev begrænset. 1905 bidrog sit
til, at mange tapte troen paa muligheten av en krig. Saa
vokste i de efter 1905 følgende aar socialisternes antal sterkt.
Og de tok mere og mere standpunkt for avvæbning. Tildels
ogsaa av hensyn til egne partiformaal.
Endelig er der mange, som har hat følelsen av, at ikke
alle de styrende for alvor har tænkt sig, at Norges hær og
flaate kunde komme til anvendelse. Og dette har atter frem
kaldt trygt for, at hær og flaate vilde være mindre skikket,
hvis alvorets stund engang skulde komme. Mange har hat
følelsen av, at seiv den frist, som nu under krigen blev git
os til förberedelse, ikke blev utnyttet som den maa tte ha
været utnyttet, hvis man hadde regnet med, at vi skulde
komme i krig.
Én ting er sikker, og det er, at den moderne krig stiller
store krav til soldaternes øvelse, og at den stiller store krav
til den høiere ledelse. Hvor mange er der, som tror at alt
i saa henseende hos os er som det burde være?
1 Militærkomiteens til stadighet dissenterende medlem var Egede Nissen,
som forfegtet avvæbning: «Det er altsaa naturlig, .at de smaa lande kommer
til at gaa i spidsen paa avvæbningens omraade, og av disse blir det saa igjen,
ifølge den geografiske beliggenhet, de nordiske lande, som maa gaa foran.
Norge først i rækken » (Indst. XXXXiI, 1909, s. 5—6).
/. E. Christensen og Hj. Christensen.
544
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
