Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Kr. B. R. Aars: Djævler og paradiser - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Djævler og paradiser.
Det brændende spørsmaal er i vore dage, hvorledes man
skal faa skapt det internationale ordensvern, eller det politi
som kan sætte magt bak verdensdomstolens avgjørelse, og
som i det hele kan hindre en hvilkensomhelst angrepskrig
eller militær ekspansion. Nutidens antimilitarister tænker sig
ofte at nogen tusen politimænd fra hvert land vil strække
til. Men saken er at al avrustning endda er en ganske for
feilet tanke. Der kræves millioner av soldater, og hundreder
av undervandsbaater foruten alt andet krigsmateriel.
Man har i diskussionen om fred heftig krævet rustnin
gernes begrænsning, og det vilde jo være udmerket, om
man kunde faa de store, stygge krigslande, som Tyskland,
Rusland eller England, til at nedsætte sin nybygning av
krigsmateriel f. eks. med to tredjedele. Men ellers vilde det
være meget slemt om de forenede fredsstater hastet mot en
rask avvæbning, som vilde gjøre dem til et let bytte for en
sterk angriper.
Meget mer maatte det kræves at enhver stat som vilde
tiltræde denne verdensalliance, maatte være fuldt tilstrække
lig og forsvarlig rustet. Man har sagt at den nøitrale stat
har den absolute pligt at kunne hævde sine grænser mot en
hver angriper: «Bort, overlegne fiende! Komplet tilstræk
kelig forsvar! Eller, farvel alle retskrav!» Denne folke
retsopfatning, som er den rene usans, har bredt sig i alle mili
taristiske lærebøker.
Jeg mener at fredens venner kan gaa helt ut til den mot
satte yderlighet: Den stat som vil leve i avrustet fred,
mister ingenting av sin værdighet eller av sin ret. De væb
nede fredsstater vil støtte dem imot enhver angriper, ved
handelskrig og ved blokade, i det hele tat ved alle diploma
tiske magtmidler. Dog er den væbnede stat ikke forpligtet til
at hjælpe den vaabenløse ved militær aktion. Anderledes
indenfor fredsstaternes eget forbund. De er alle rustet, og
hvis en eneste av dem blir angrepet, er de forpligtet til i fælles
skap at træde i militær aktion overfor angriperen.
Samtidig indtræder selvfølgelig en stort anlagt handels
blokade, og i det hele al mulig diplomatisk aktion som kan
tjene til at isolere den angripende stat, og stille den helt
uten förbindelser med den øvrige verden.
549
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
