Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Krigs- og fredsproblemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Bull.
de økonomiske motsætninger har som regel ogsaa den eien
dommelighet, at de kan løses saaledes at begge parter vinder
fordel, og at tapet, hvis der er noget, væltes over paa tredje
mænd.» «Men nåar det gjælder de andre motsætninger, i
politiske, sociale. moralske spørsmaal, saa er det ikke mulig
at overskue de følger, motsætningerne bærer i sit skjød, eller
at si: her kan vi begge ha fordel. Frygten for det ukjendte,
for det, man ikke kan overskue, frygten for, at den anden
part skal faa en fordel, man ikke seiv faar, og at magtfor
holdet paa den maate skal forskyves, statens sikkerhet sættes
i fare, frygten overhodet griper ind.» «Men den frygt som
griper folkene og deres ledere, saa de ser rødt, det er ikke
den frygt de faar ved at læse handelsstatistiken; det er den
frygt, som kommer pludselig, nåar de tror, at statens anseelse
og indflydelse utad svigter, nåar de utmaler for sig, at det
vil lamme statens liv paa alle maater, ogsaa økonomisk, og
tilslut, uvægerlig og uryggelig, føre til undergangen, hvis de
ikke stopper op i tide og hævder sig.»
Det er sikkert det rigtige i denne tankegang, at frygten
er en hovedaarsak til krigen, og det er sikkert ogsaa rigtig,
at «om man vilde granske hjerter og nyrer hos de folk, som
mest og nærmest har befatning med fredsbruddet, Beth
mann-Hollweg, Sir Edward Grey, Berchtold og hvad de heter
alle sammen, saa vil man finde, at de økonomiske motsætnin
ger indtok,i det kritiske øieblik, en megetbortgjemt pläds i deres
bevissthetsliv». Men mon ikke frygten igjen har sine vig
tigste rotter i økonomiske motsætninger? og blir ikke disse
ad den vei de vigtigste aarsaker til krigen?
Tar vi f. eks. for os krigen mellem Tyskland og England,
saa har denne hvad saa engelskmændene sier om Belgien,
som sikkert har været en medvirkende aarsak uten tvil
sin hovedaarsak i Englands tilslutning til den fransk-russiske
allianse fra omkring 1904, og denne tilslutning skyldes igjen
Englands ængstelse for Tyskland fra midten av 1890-aarene
av. Men hvad var det som foregik i Tyskland i 1890-aarene?
Det var et industrielt opsving, i en fart og et omfang som
verden aldrig hadde set maken til. Tysklands industrielle
produktion vokset med svimlende hast ut over dets egne
grænser. Hjemmemarkedet hlev alt, alt for litet; stadig nye
avsætningsmarkeder maatte vindes for industrien, og samtidig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
