Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Weininger engang til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WEININGER ENGANG TIL.
Det var med den allerstørste forbauselse jeg læste, at der
var en, som skulde holde foredrag om Weininger i
Studentersamfundet. Jeg trodde, Weininger var saa grundig
død, at det var overflødig at slaa ham ihjel engang til. Og
den Weininger-farsott, vi oplevet kort efter hans død, var
heldigvis ogsaa overstaat. I hvert fald hadde ikke jeg set
noget tilfælde anmeldt av den paa vist ti aar. Men «Sam
tiden»s sidste hefte viste mig, at smittefaren var ikke helt
forbi endnu. For at gjøre mit til at stanse epidemien ber
jeg om plads for et par ord.
Weininger var et stakkars ulykkelig sindssykt menneske,
som man nu gjerne kunde la hvile i fred. Hans verk var
en sprængt hjernes ulevedygtige foster, det man trygt kan
overgi til den glemsel, som er dets sikre lod. Det gjem mer
en mængde aandfulde glimt, vel skikket til at blende
umodne og ukritiske læsere, men med fremtiden har det
intet at gjøre. Sindssykelægen vil i det altid finde et akt
stykke som saare fængslende viser ham, hvordan en person
lighet i opløsning kan vise sig. Men sund ungdom har intet at
hente hos ham. Den vil i umiddelbar naturlig uvilje vende sig
bort fra hans sjuklingsyn. Og at gi hans bøker til dem, som
maatte føle sig aandelig beslegtet med ham, er samvittighetsløst
omtrent som at sætte en forfalden til at være vintapper.
Den drik, som andre uten fare kan nyde, vil dræpe ham.
Det jeg her har sagt, maa nødvendigvis av hensyn til
pladsen faa formen av en række paastande. Dersom nogen
hvad jeg haaber ikke skal være tilfældet føler trang til
at se disse paastande nærmere begrundet, kan jeg henvise til
en utførlig fremstilling av «Dr. Otto Weininger og hans verk» i
«Tidsskrift for nordisk retsmedicin og psykiatri», 4de bind 1904.
Men jeg haaber det er overflødig. Weininger har intet
med ungdommen eller fremtiden at gjøre. Han var en vild
farende, som vækker vor dype medfølelse, men han var dog
for god til at latterliggjøres ved av uforstand og misforstaa
else at gjøres til et geni.
Recrviescat in pace! „ .. . „,, _. .. .
1 Henrik A. Th. Dedichen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
