Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. Rækkebo: De økonomiske planer under krigen - Centraleuropa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andler : Les origines du Pangermanisme.
De økonomiske planer under krigen.
hundrede været en arv for nogen drøm mere betat av storhets
vanvid og jaloux paa de gamle eller rivaliserende civilisationer.
Fra Fredrik II og især siden Napoleon har professorer og
politikere drømt om dannelsen av et i omfang vældig Tysk
land, utstrækkende sin autoritet paa et underkuet Europa,
som fordum Bom, som Karl V, Ludvig XIV eller Napoleon.» 1
Liszt skriver: Der er ingen tvil om at den germanske
race paa grund av sin natur og sin karakter av forsynet er
bestemt til at løse dette store problem: lede hele verdens
affærer, civilisere de uciviliserte og barbariske lande og be
folke dem som endnu ikke er bebodd.»
Drømmene om et storgermansk keiserrike er imidlertid
i Tyskland blit avløst av mere moderne og positive idéer,
nemlig oprettelsen av et Centraleuropa.
Disse idéer er heller ikke av helt ny dato, ti allerede før
krigen hadde professor Julius Wolf i Berlin, formand i «Den
økonomiske förening for Centraleuropa», og professor von
Philippovich i Wien tat ordet for en tysk-østerriksk handels
union. Disse idéer hadde dengang ingen lykke med sig, ti
Tyskland hadde andre planer. Ikke mange maaneder efter
krigens utbrud, og mens endnu russerne stod for første
gang i Karpaterne, blev imidlertid idéerne gjenoptat og ivrig
kommentert i pressen.
Pangermanisterne vilde nu skape en mægtig toldunion.
Det hadde for sig et haandgripelig eksempel paa hvilken
overordentlig betydning dets Zollverein har hat for keiser
rikets økonomiske fremgang. Den nøie politiske forbindelse
mellem Tyskland og Østerrike-Ungarn skulde nu utnyttes til
en yderligere sam menslutning. Denne store Zollverein skulde
tjene som den kjerne til hvilken centralmagternes øvrige
allierte, Bulgarien og Tyrkiet, skulde slutte sig med Serbien
som bindeled.
De tyske økonomer og sociologer har under sin propa
ganda søkt at paavise at hverken de store eller de smaa stater
kan være sig seiv nok. Der maa dannes sammenslutninger
av stater som disponerer over hittil uante finansielle og
økonomiske kræfter. Tyskland har vel nærmest tænkt paa
den vanskelige stilling efter krigen. Den intense eksport det
587
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
