Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Friis: Krigen og forholdet mellem den indre og den ydre politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jakob Friis.
Med krigens erfaringer for øie maa det indrømmes, at
Goldscheid har en hel del ret i sin kritik av den socialistiske
internationalisme. Socialdemokratiet har ikke hat nogen
gjennemarbeidet teori om forholdet mellem det nationale og
det sociale spørsmaal. Det har ikke betragtet forholdet reali
stisk slik som Goldcheid gjør det som et kampforhold
mellem den indre og den ydre politiks krav. Allerede i freds
tid gik derfor socialdemokratiet i de store landene stadig paa
akkord med den nationale idé, d. v. s. med magthavernes
egennyttige opfatning av ideen. Det hadde ikke nogen klart
gjennemført distinktion mellem denne idé i dens kulturidea
listiske form og dens anvendelse i den praktiske politik som
middel til opretholdelse av de bestaaende folkemotsætninger
og den bestaaende klassestat.
Goldscheid har ogsaa derom meget træffende bemerk
ninger. «Likesom paa et bestemt utviklingstrin av individual
ismen sier han den enkelte til en viss grad maatte
kapitulere overfor det sociale princip, saa er det samme nu
tilfældet med hensyn til den nationale individualisme. Den
vidtgaaende gjensidige avhængighet sætter ganske bestemte
grænser for den nationale autonomi. Det motsatte kan bare
hævdes av dem som har interesse av de nationale lidenska
pers ophidselse. Av dem blir stadig den nationale parole
spillet ut mot den sociale, og der hvor de ikke er i flertal,
er det altid en sterk minoritet som heri ser det vigtigste
vaaben i sin opposition. Vi kan i virkeligheten konstatere,
at det bak enhver fredselskende regjering staar en biregje
ring, som bruker krigsfaren som et middel for at naa frem
til magten.
Den nationale devise som idealismens devise er noget
ganske andet end den nationale idé, som misbrukes som
magtmiddel til at bekjæmpe de sociale tendenser. Likesom
den realistiske magtpolitik allerede har utvendiggjort religio
nen i saa høi grad, at det allerede nu er de utenfor kirken
staaende, som søker at redde sit etiske evighetsindhold, saa
ledes er ogsaa i vore dage det nationale ideal i saa høi grad
blit utvendiggjort og gjort fremmed for sit inderste væsen,
at det bare kan leve videre i sin oprindelige storhet, nåar de
som brændemærkes som «internationale» igjen fyldef det med
dets oprindelige liv. Det nationale ideal var oprindelig en re-
610
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
