- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvogtyvende aargang. 1916 /
611

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Friis: Krigen og forholdet mellem den indre og den ydre politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krigen og forholdet mellem den indre og den ydre politik.
volutionær devise, var folkeidealet i national utpræg
ning og blev forfulgt paa det blodigste av de konservative
dementer. Først da det seiret, bemægtiget de sig det og
snudde det om til sin motsætning, til et instrument for ut
viklingshindring. Nationaltanken som kulturidealisme deri
mot er internationalismens inderste betydning.»
Mange socialistiske forfattere har før krigen utviklet lig
nende tanker som Goldscheid her, og det var naturligvis
igrunden netop denne tankeretning arbeiderbevægelsen var
ledet av i sin holdning til det nationale spørsmaal. Men den
var ikke kommet til sikkert praktisk gjennembrud inden
bevægelsen i alle lande. Derfor var holdningen vaklende, og
følgen var en skjæbnesvanger uklarhet, baade hos magt
haverne om bevægelsens egentlige holdning til det nationale
spørsmaal og inden bevægelsen seiv. Eftersom bevægelsens
indrepolitiske kamp vokste i styrke og magt, paaskyndet den
derved bare desto mer magthavernes tendens til at ville
«flygte fra den indre over i den ydre politik». Nu kan det
vel neppe med sandhet sies, at magthaverne i Østerrike be
visst valgte krigen for at komme væk fra de indrepolitiske
vanskeligheter. Men man hadde i alle lande i saa mange aar
misbrukt den nationale idé i den indre magtpolitiks tjeneste,
at man nu stod overfor valget: enten at bryte helt overtvert
med den traditionelle ydre politik og gaa over til et helt nyt
princip, hvorefter utenrikspolitikken vilde komme til at maatte
legitimere sig overfor den indre politik, ikke omvendt som
hittil, eller at kaste sig ut i krigen. Hadde man visst, hvor
langvarig og forfærdelig krigen skulde bli, da hadde man vel
kanske heller valgt at slaa ind paa en anden ydre politisk vei.
Paa den anden side hadde vel kanske ogsaa da «den indre
fiende», arbeiderbevægelsen, opgit noget av sin strenge klasse
kamp og heller tat en borgfredsperiode i fredstid. Nu kom kri
gen, og arbeiderbevægelsens ledelse i saagodtsom alle lande gik
med paa den og paa «borgfreden». Tilsyneladende ialfald opgav
altsaa arbeiderbevægelsen sin indrepolitiske kamp netop da den
for første gang hadde utsigt til at kunne faa virkelig ind
flydelse ogsaa over utenrikspolitikken ved hjælp av indenriks
politikken. For det er klart, at arbeiderbevægelsen var blit
en faktor i utenrikspolitiken, som magthaverne i høi grad
hadde maattet regne med, hvis den hadde fortsat sin indre-
611

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:28:48 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1916/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free