Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Waldemar Dons: Et brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et brev.
25
Derfor blev jeg her nødsaget til at lære, at ogsaa naturen er
udvikling, nemlig en teleologisk, og da jeg beviste dette
apriorisk, blev følgen, at det var mig komplet ligegyldigt, om
«the missing link» nogensinde fandtes eller ei. Selve faktum
stod mig evig fast ligefuldt for det. Se, nu forstaar De let,
hvorfor jeg fremfor nogen anden saa mig kaldet til at gribe
ind i striden, Loch manns rektortale reiste. Men tillige vil
De forstaa, at denne indgriben trods alt maatte fylde Monrad
med stor sorg, ikke bare som et brudd paa hans theori om
at holde sig pakket fra livet ved ikke at blande sig ind i dets
handle- og gjøremaal, men især fordi der herved skede brudd
paa selve systemet, idet det af sig selv er klart, at den hele
hegelske naturfilosofi maatte bygges om, om den skulde
kunne blive bæreren af moderne udviklingsideer.
Mægtig vred var han over dette, men mægtigst over, at
jeg efter hans mening havde sat i gabestok ham selv og hans
netop udkomne (?), ialfald netop i form af et
forelæsningskur-sus afholdte kritiske rundskue over den efterhegelske filosofi.
Her søger nemlig Monrad at vise, at den vantro positivisme,
Lochmann var saa ræd for, har en troende tvillingsøster, og
at disse retninger gjensidig supplerer og fremkalder
hinanden. Monrad mente mellem linierne at læse en lignende
tankegang hos mig, en paastand om, at man forgjæves søgte
at holde fienden ude, aldenstund han havde sin bedste
bundsforvandt i troens egen leir, dens eget positivistiske
troes-princip (troen som personlig erfaring). — Jeg tør dog ikke
nærmere gaa ind paa dette af frygt for af manglende data at
holde mig til at kunne komme til at blande det sammen
med senere tildragelser. Jeg husker det, med andre ord, ikke
rigtig tydelig.
Hvad jeg mener, skal jeg derfor heller gjøre klart paa
følgende maade:
Hvorfor gik Getz trods sit nære venskab for mig og
trods sine ideers nære slegtskab med mine dog saa
nogenlunde ram forbi i sine studenterdage, mens jeg af alle og
overalt udpegedes som vantroens apostel og den inkarnerede
ugudelighed? — Paa grund av sine positivistiske ideer. Han
var jo en svoren tilhænger af Auguste Gomtes discipel Stuart
Mill. Dette høres som en gaade, ikke sandt? Thi det var
jo fremfor alt positivismen, man dengang vilde tillivs. Ja,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
