Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Waldemar Dons: Et brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lcS
Waldemar Dons.
men uden at have spor af anelse om, hvad positivismen
egentlig var for et dyr. Man forvekslede den nemlig med
materialismen og alle mulige andre ismer, man ikke likte,
brugte navnet som et slags generalskjeldsord for alt, man
hadede. Igrunden likte man derimot det, videnskaben
kalder saa, saare godt.
Det juridiske fakultet blev næsten øieblikkelig
opmerk-som paa, hvilke kapaciteter Getz forføiede over, og dets
samtlige medlemmer kappedes derfor fra første stund om at slutte
Getz personlig til sig, hvilket med en saa sympathisk
personlighed som Bernhard Getz lykkedes ganske af sig selv.
Getz gjorde sig ikke derved i mindste mon skyldig i
nogetsomhelst hykleri. Thi med sit skarpe kategorisk skolerede
blik var han allerede i 1870 blevet opmerksom paa, at den
store Schweigaard, alle de øvrige bare var miniaturudgaver
af, selv var positivist sans phrase, — saaledes som f. ex.
Auguste Comte selv definerer begrebet. Getz svor altsaa bare
til sine egne principer, idet han svor til fakultetets. Og saa
var alt saare vel. (Begrebsforvirringen fik blive
begrebsfor-virrernes egen, ikke Getz’s. Konfusionsmageriet var jo
dengang saa stort, at Jonas Lie i sine foredrag i
Studentersamfundet, kaldte det for idealisme, vi andre dødelige kalder
positivisme.)
Jeg husker godt, hvorledes jeg engang ved en senere
leilighed morede mig med at rive dækket fra Ludvig Aubert’s
øine og lade ham erfare, at Schweigaard aldrig havde været
andet end positivist. Virkningen var forfærdelig. Hans
pion-rødmende aasyn blev ligblegt, og han tabte baade maal og
mæle.
Nu vil De forhaabentligvis ogsaa se Sars’s færd i et
mildere lys. Naar han gjemte sig bag Guizot’s brede ryg,
kunde dette med rette ske. Ogsaa Guizot var besat af l’esprit
positif.
Selv var jeg som god hegelianer ikke positivist; men jeg
betragtede positivismen som nødvendigt moment i enhver
spekulativ udvikling, d. e. jeg tillagde den ikke som Getz
absolut, men kun relativ gyldighed (en absolut positivisme
(relativisme) er desuden ifølge mig contradictio in adjecto).
Ikke bare det juridiske fakultet, inen alle fakulteter, ikke
mindst det theologiske, var igrunden grebne af l’esprit positif,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
