- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Otteogtyvende aargang. 1917 /
28

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Waldemar Dons: Et brev

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28

Waldemar Dons: Et brev.

kjendtes ved udenlandske universiteter, og at Casparis ry
ikke var stort større. «Han som i sin fortolkning af Daniels
bog søger at erstatte uvidenheden med vildfarelse», var omtr.
alt franske videnskabsmænd vidste om Gaspari. Overhoved
vilde man snart erfare, at det norske orthodokseri intetsteds
længere var paa moden. Mere vilde ikke bebøves. Thi i
samme øieblik vilde selvfølgelig alle modejunkere være
fritænkere. Naturligvis vilde en slig omvendelse i sig være
aldeles betydningsløs. Thi hvem bekymrer sig om, hvad
probenreutere paa moden mener eller ikke mener? Men det
vilde skaffe os andre luft og arbeidsro, og det vilde være
store ting.

Dette havde imidlertid de gamle stabeiser i fakulteterne
fuldt paa det rene. Derfor gjaldt det for enhver pris at hindre,
at de fremmede anskuelser kom tilorde ved universitetet.
Bacillerne maatte dræbes itide, karantæne anlægges og de
angrebne patienter isoleres. Da var det den store sjelelæge
Lochmann aabnede felttoget. Men da var det ogsaa, at jeg
ikke formaaede længere at tie og dermed selv indledede min
livstragedie.

Den, der gaaer foran i en alvorsdyst,

Han kjæmper kun og falder.»

* *

Er Deres taalmodighed endnu ikke forgaaet, takker jeg
Dem saa meget for opmerksomheden. Dybt beklager jeg, at
sygdommen, der fremdeles raser i alle mine lemmer, har
bevirket, at hvad jeg har kunnet yde er blevet langt mindre,
end jeg kunde have ønsket, og det baade efter indhold og
form.

Men kunde, hvad jeg saaledes har sammenskrevet, dog
være Dem til nogen nytte, saa glem ikke, at etsteds i havets
dyb ligger i et kobberkar med Salomons indsegl en af de
Eblis’s sønner, der giorde oprør mod Allah; men at den
fisker, der har mod at trække ham op, intet derved vil
risikere uden muligens at blive med i et eller andet endnu
ufortalt eventyr af 1001 nat.

Med venligst hilsen

Waldemar Dons.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:29:21 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1917/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free