- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Otteogtyvende aargang. 1917 /
39

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Pangermanismen i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pangermanismen i Norge.

39

Den af de danske Konger indslæbte Hansevælde, som
særlig boltrede sig i Bergen, øgede nok Indflydelsen af tysk
Kultur og tysk Væsen, men Kærligheden til dette Væsen steg
ikke i samme Forhold. De danske Konger viste sig i det
hele som ivrige Germanisatorer: derom taler endnu et tysk
Kongeminde paa Dovrefjeld, og derom taler den
gudsjammerlig kedsommelige Amtsinddeling, der har fortrængt de
ægte norske Navne paa Fylker og Sysler med deres Minder
om urgammel Stammesaga1. Saadant bed dog ikke
synderlig paa Nordmændene: de havde en velsignet Støtte i deres
Lands Plads og Fjældnatur. P. A. Munch siger i sit Skrift
om Skandinavismen, at indenfor Fællesriget var
Nordmændene det skandinaviske Elements Rygstød mod Tyskhedens
Fremtrængen.

Nordens første store udtrykkelige Banebryder for engelsk
Indflydelse var en Nordmand: Holberg; han snærtede
Tyskeriet gennem sin Jacob v. Thybo, ligesom Franskeriet gennem
sin Jean de France.

I det 18. Aarhundrede gjaldt Kristiania for stærkt angliseret,
medens tysk Indflydelse var mere fremherskende i Bergen.
Kampen med England siden 1807 førte i Norge næppe til
saa dybt Engelskhad som i Danmark, omend den engelske
Regerings kyniske Optræden i Bodø-Affæren 1820 for en Tid
maatte fremkalde ret bitre Følelser i Norge. Wergeland
fortsatte i Holbergs Spor som Talsmand for engelsk
Indflydelse.

Henrik Steffens, af norsk-dansk Herkomst, var den
første Banebryder for Nordens Tilslutning til Tyskhedens
Sag; men da han udvandrede til Tyskland, afskar han sig
fra at øve stærkere Indflydelse i Hjemlandet.

Ved det 19. Aarhundredes Gry opkom Skandinavismen, der
flk sine Tilhængere i Norge ligesom i de andre nordiske
Biger. Det var egentlig en Aflægger af den tysk-romantiske
Nationalrejsning mod Napoleonsvældet. Overført til
Danmark, fik den hurtig en tyskfjendtlig Farve, og Danskerne
opfattede det som en Hovedmission for dem at vække de
nordiske Brødrefolk til Hjælp i deres egen nationale Strid
for Livet mod Tyskheden.

1 Jfr. min Artikel «Aftyskning eller Endnu-mer-Fortyskning» i «Ukens
Revy», 8. Sept. 1916.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:29:21 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1917/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free