Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Pangermanismen i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Gudmund Schiitte.
1848 kom den praktiske Prøve, da talrige Nordmænd
med Vaaben i Haand indfriede deres skandinaviske
Broderløfter, forrest de gæve Helte Olav Rye og
Schleppe-grell, der ofrede Livet for Danmarks Sag mod Tyskheden.
Henrik Ibsen, dengang 21-aarig Student, skrev et
flammende Digt om Tilslutning til Danmark; det findes trykt paa
Tysk i «Sämtliche Werke» I, 198. Selv P. A. Munch, som
ikke billigede den danske Form for Skandinavismen, udtalte
sig kraftig til Fordel for Danmark. I «Annaler for nordisk
Oldkyndighed» 1848 gendriver han indgaaende Jacob
Grimms Annexionslære, der paa Grundlag af Jyllands
formodede Tyskhed i Oldtiden vil gøre Krav paa denne
Landsdel halvandettusend Aar senere. I samme Retning gaar P. A.
Munchs Brev i «Briefwechsel der Gebrüder Grimm mit
nor-dischen Gelehrten», S. 164. En Drøftelse i «Morgenbladet»
om Skrivningen af Navnet Slesvig bragte ham til at tone
kraftig nordisk Hag ogsaa her, se Mgbl. 1848, No. 163, Tillæg.
Han siger bl. a. «Naar nu Pangermanisten «i sin
Enfoldighed» tænker, at man i Norge med Hensyn til Skrivemaaden
af Navnet «Slesvig» kan opføre sig efter eget Behag, saa maa
han konsekvent indrømme de Danske Valget mellem
Skrivemaaden^ «Drontheim» og «Trondhjem» «efter eget Behag»;
— og forsaavidt som han selv foretrækker at skrive
«Schleswig», bør han konsekvent skrive «Drontheim», «Copenhagen»
og «Ellenbogen». Men hvorfor Nordmænd skulde skrive et
nordisk Navn anderledes, end saa nordisk, som den
nuværende Sprogform tillader, . . formaar jeg ikke at indse.» Ogsaa
politisk manede P. A. Munch kraftig til Daad, saaledes f. Ex.
i Artiklen «Danmark maa hjælpes». I Brevet til J. Grimm
1. Maj 1849 siger han: «Jeg vedlægger min Brochure om
Skandinavismen. De vil deraf se, at ogsaa vi har nogen
Tvist med de Danske, omend i en anden Retning end De:
thi i det slesvigske Spørgsmaal kan jeg ikke nægte, at jeg
holder med de Danske; i det mindste kunde jeg ønske en
Deling af Slesvig efter Sprogene.» I Brevet af 21. Juni 1849
hedder det: «De veed, at jeg ikke er de danske Anmasselser
huld, og at derfor et stort Parti i Danmark seer paa mig
med ikke netop gunstige Blikke. Alligevel synes det mig
klart, at Slesvigernes Opstand ikke blot er uretfærdig, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
