Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Pangermanismen i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pangermanismen i Norge.
45
hel Række af de skæbnesvang-e Vildfarelser, der gaar igen i
den altyske Agitation; netop deres Samblanding med rigtige
kritiske Iagttagelser maatte gøre dem saa meget desto
farligere.
Hertil kom yderligere den af Oversætteren givne
Servering. Ved Sammenligning af Originaltextens og
Oversættelsens Titler faar vi allerede et kraftigt Indtryk af, hvordan
det hele er blevet tilstudset og skærpet i altysk Aand. Snildt
indskudte Fodnoter virker videre i samme Retning. S. 53
oplyses f. Ex. den tyske Læser om, at Grundtvig var en
«mit Recht berüchtigter Pastor», hvorved man mindes E. M.
Arndts Ord om ham, at han blandt Tyskhedens Smædere
er «den giftigste af alle»; saadanne Ukvemsord var saa meget
mindre stemmende med Munchs egen Tankegang, som jo
netop Grundtvig delte hans Haab om en gotisk-germansk
Sammenslutning. Værre endnu er det, at Oversætteren s. 76
forfalsker Munchs Ord paa et afgørende Punkt; Munch
kalder Danmark en «for en stor Deel af tydske Elementer
bestaaende Ståt», men Altyskeren oversætter uden at blike:
«einen seinem Grössten Theile nach aus deutschen Elementen
bestehenden Staat»!!
Nogen synderlig direkte Virkning havde Munchs Tanker
næppe i Norge; foreløbig vedblev den danske Form for
Skandinavismen trods hans Angreb at være den herskende.
* *
1864 kom. Skandinavismen skulde atter sættes paa Prøve
og vise, hvad den duede, ligesom i 1848. Raade Ibsen og
Bjørnson var fremme i første Række for at støtte
Danmark mod Tysklands Overmagt, manede paa Prosa og Vers
til at hjælpe «en Broder i Nød».
Dennegang stod Skandinavismen ikke Prøve; enkelte
Frivilliges tapre Deltagelse i Kampen kunde ikke dække over
den sørgelige Kendsgærning. Harmen over Danmarks Ulykke
og Skuffelsen over Broderfolkenes Passivitet var stor baade
hos Ibsen og Bjørnson, — bitrest hos Ibsen, hvem disse
Indtryk mere end noget andet gjorde til Kampdigter. I en
Mindetale ved P. A. Munchs Gravsted 11. Juni 1865 tilraabte
han Danskerne: «Ryd ud med ord og åndelig dåd det parti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
