Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Pangermanismen i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pangermanismen i Norge.
47
Afsnit bygger i alt væsentligt paa hans Resultater. — Til
Støtte for sin Tanke nævnede Bjørnson, at Grundtvig og
P. A. Munch havde talt og skrevet til Fordel for et stort
gotisk-germansk Forbund; iøvrigt var han ogsaa paavirket
ved Samtaler med den svenske Redaktør Hedlund.
Grundtvigs Idé var, ligesom Bjørnsons, udsprungen af en etisk
Opfattelse af «Germannernes» fælles Kald og historiske Opgave,
som var engang i Tiden at tage Verdensstyrelsen i Hænde
for at sprede Dannelse og opretholde Freden. Blot havde
Grundtvig i Modsætning til Bjørnson holdt paa, at Ledelsen
maatte overlades til England (denne Synsmaade naaede
Bjørnson først til paa et senere Stade). Munch havde, som
ovenfor nævnt, forfægtet den Tanke, at Europas Frihed ikke
truedes af Tyskland, men af «Slavismen i Despotiets Sold»:
«Mod Slavismen maa hele Germanismen holde sammen.»
— For Bjørnson var en saadan Stræben dybere seet, intet
Brud med den skandinaviske Idé, han hidtil saa ildhu havde
forfægtet; det var tværtimod Skandinavismens videre
Konsekvens, dens Fuldkommengørelse. Hans Følelse for
Folkelivet og for Racepræget kunde ikke bringe ham til at standse
ved Skandinaviens Grænse; den førte ham til den
Erkendelse, «att vi äro folk af samma stam, och detta icke endast
i Norden, utan så långt den germanisk a stammen
bor och bygger. Bland bönderna i det sydligaste tyska
Tyrolen har jag kand mig som bland mina fränder. Sedan
har jag läst skildringar ur det gerrnaniska bondelifvet i
Schweiz, Syd-Bayern, Elsass, Holland, mellersta och norra
Tyskland, och om alla voro hvarandra olika, har dock en
välgörande künsla af frändskap strømmat mig till möte från
de genom poesien upplåtna sinnena. Våra egna hufvuddrag:
sjelfständighet och trofasthet mot slägt, vördnad för det
öfver-naturliga med trängtan till tro, en oändlig förmåga af
hän-gifvenhet, tankedjup, sedligt allvar, tålamod, — men också
en otrolig forvillelse, hvarunder dessa egenskaper försummas
eller iörryckas, en forvillelse rätt så stor som kraften af det
oretlekterade själslif, hvilket är germanerna eget, — detta
återfinna vi öfverallt, om också på olika slitt»-1
Udfra saadanne Følelser kommer Bjørnson til et Opgør
1 B.s Indledning til den svenske Udgave af hans «Berättelser», 1874
Indledningen er skreven 21. Dec. 1872.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
