Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Pangermanismen i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Gudmund Schiitte.
med det Frankrig, han hidtil havde hyldet saa stærkt, at
han var bleven lønnet med Æreslegionens Kors. «Vi ere
ikke Katoliker, vi ere Protestanter, og vor Aandsretning er
helt igjennem ikke fransk, hvorfor ogsaa det, jeg har sat
som vor Opgave i Verdenshistorien, ikke paa nogen Maade
kan føre os til dette Folk» («Opl. Av.» 24—25, 72), «det er
egentlig saa, at det, som fra Frankrig drog ind over Tyskland
som en fordærvelig, folkeopløsende Smitte (der, Gud ske lov,
hverken hos dem eller hos os naaede de laveste Lag), det
drog sig senere over os fra dem, og her skjældte vi paa det
som fordærvelig Tyskhed, mens det virkelig var
romerskkeltisk (fransk) Aand, som tog en saa sørgelig og latterlig
Skikkelse i det germanske» («Opl. Av.» 4, 73). I Kampen
mellem «Katolicisme og Folkemørke mod Lutherdom,
Aandsfrihed og Folkeoplysning» (smst. No. 40, 1873) maatte Norden
støtte Tyskerne som det Folk «med hvilket vi har Blod og
Kristendom fælles, fra hvem vi har faaet Troen, første som
anden Gang, og hele Kristendomsoplysningens Kultur» (smst.
No. 24—25, 1872). Hos dem møder vi Forstaaelsen paa
Forhaand gennem deres os nærstaaende Inderlighed og Ildhu.
I Kampen mod den slaviske Races Fremrykning mod Vest
vil Tyskland ogsaa, naar Norden indtager sit naturlige
Frændeforhold til det, have lettere ved at se, at Norden er
dets eneste naturlige Forbundsfælle; i en saadan Kamp vil
Østerrig falde i mange Stykker, men Norden vil ved sin
Plads være en vigtig Fælle. — Bjørnson læser Tysklands
Historie paa en i Norden helt ny Maade. Han roser
Bismarck og Preusserpolitiken. Bismarck havde «Viljens
Storhed, Overlæggets Koldblodighed, Fædrelandskærlighedens
Glød, Kommandomagten» («Aftenbladet» No. 249, 1872).
Tysklands Stempling som Erobrer og Undertrykker turde
være «saare urigtig»; Frankrig har ikke noget at lade det
høre. «Lige siden Napoleon den Førstes Tid, d. v. s. i
halvhundrede Aar, have [Tyskerne saarede, krænkede, kuede,
raabt paa «Samling, Samling»!» (smst. No. 244, 1875), og
Europas Frihed har af deres fuldbragte Samling høstet rigere
Frugter end af Englændernes eller Franskmændenes. Tyskerne
har indført Rigsdag efter Etkammersystemet og bygget paa
almindelig Stemmeret; de har løst Skolen fra Præsteskabet,
har gennemført kommunal og social Frigørelse. Der maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
