Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Pangermanismen i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pangermanismen i Norge.
49
være noget stort oppe i dette Folk, «som har fuldbragt det
store» (smst. No. 244, 1872). Udviklingen vil gaa stedse
videre ad de samme Baner. Tyskland vil «kaste det
enevældige Statsbegreb, med det tilhørende Soldatervæsen, derom
spaar det stadig stigende Fremskridtsparti. Ja, selve den
almindelige Værnepligt spaar om det; thi trods alle de Onder,
som følger denne, og som i Længden vil nødvendiggjøre en
Omdanelse af den, er den en demokratisk Indretning med
Spirer i sig til af Soldateraandens Lighedsbegreb at gjøre en
fædrelandsk Borgerfølelse. Naar i et oplyst Folk hver Mand
exercerer, strækker i Længden Korporalsbegrebet ikke til»
(smst. No. 249, 1872).
Naturligvis kunde Bjørnson ikke undgaa at se, at en
Udsoning mellem Danmark og Tyskland var en nødvendig
Forudsætning for det ønskede Forbund mellem alle
«Ger-manner». Ja, i Grunden var hans Signalændring maaske
allermest fremkaldt af Ønsket om at se den dansk-tyske Strid
bragt ud af Verden. Ligesom Munch kunde han ikke
undgaa at se de Misgreb, som Danmark gennem Aarhundreder
havde gjort sig skyldig i ved Styrelsen af Sønderjylland. Nu
burde Danmark indse sine Fejl, og saa vilde Tyskerne nok
række Norden en Broderhaand. «Men dertil hører først og
fremst, at de give os vort tilbage!» (Opl.. Av. No. 25,
1872), Blot var dette utænkelig, saa længe Krigssignalerne
var hejst ved Grænsen. «Saalænge Tyskerne bare høre om
Had og selv føie Hadets Ord herfra, saalænge tør og ville de
ikke udsætte de Tyskere, som i ikke saa ringe Tal endda bo
lige op til Grænsen, for det Tirreri, som noget kvindeagtigt
i den vakre danske Nation er stærkest i af alle Folk i
Europa, og som Tyskerne kjende lidt til» (Aftenbl. No. 241,
1872). Derfor maa Signalerne forandres. Hvis vi troer, at
vi har et høiere Verdensmaal, «end at vegetere inden en vis
historisk Grændse med en liden Idétuskhandel til Nytte og
Fornøielse», da gælder det «at søge til den, som kan fremme
vor ved at udvikle sin, og fremmes igjen ved vor Udvikling»
(Opl. Av. No. 4, 18—73).
* *
Det er forstaaelige at Bjørnsons Signalforandring maatte
vække en Brandstorm i Skandinavismens Lejr. Det sande i
4 Samtiden. 1917.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
