Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Marokko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
I Frede Castberg.
instruktions-officerer og -underofficerer, som skulde være
franske i nogen byer, spanske i andre.
Imidlertid viste sultaten sig snart ute av stand til at
holde orden i sit rike. I 1906 og 1907 var der en række
uroligheter, og flere franskmænd blev myrdet. Den franske
regjering sendte da et ekspeditionskorps fra Alger et stykke
ind i Marokko for at gjenoprette ordenen der. Fem franske
krigsskibe blev sendt ned for at kræve erstatning og
garantier for fremtiden. Midt under forhandlingerne om disse
garantierne blev yderligere ni europæere myrdet i Casablanca.
Ogsaa her optraadte da et fransk ekspeditionskorps og
gjen-oprettet ordenen.
Tyskland protesterte ikke mot den indgripen som
Frankrike hadde set sig nødsaget til. Den tyske utenriksminister
uttrykte tvert imot sin tak overfor Frankrikes repræsentant
i Berlin og ytret bl. a.: «Overfor saadanne begivenheter
staar vi alle solidariske!»
Den tyske opinion var imidlertid ikke fornøid med den
franske aktion i Marokko. Og i 1908 skulde en forholdsvis
ubetydelig alfære faa uviljen mellem de to lande til at bryte
ut i en faretruende konflikt.
Seks soldater av den franske fremmedlegion hadde
desertert fra Casablanca, med assistanse av to tyske konsulære
tjenestemænd. Rømlingerne blev paagrepet av de franske soldater;
men de to tyskere protesterte mot at man anholdt ogsaa de
desertører som var deres landsmænd, og som de tok under
sin beskyttelse. Protesten var forgjæves; samtlige desertører
blev ført tilbake til sin kaserne i Casablanca.
Tyskland protesterte. Affæren utviklet sig til en stor
konflikt, — i virkeligheten var krigen den gang
overhængende. Men det endte dog med at fornuften seiret:
Casablanca-affæren blev undergit voldgift, og dommen fastslog
skyld paa begge sider (22de mai 1909). Parterne uttrykte
gjensidig sin beklagelse over det passerte.
Imidlertid vokste hos begge parter ønsket om at komme
til enighet om Marokko. I Tyskland erkjendte man i ledende
kredse at Algecirasakten var upraktisk: Forholdene i Marokko
krævet stadig en aktiv indgripen, og Frankrikes forhold til
Marokko gjorde det til dette lands naturlige opgave at
opretholde ordenen der og i det hele øve en viss politisk indlly-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>