Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Friele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Fredrik Stang.
blad; aldrig vilde lian lia nogen offentlig stilling, og aldrig
søkte han noget lønspaalæg. Heller ikke kunde venskap eller
frændskap formaa ham til at ta noget som helst hensyn, som
han ikke fandt, at offentlige interesser tilsa. Den følelse,
som dikterte hans skarpe artikler, og som laa bak den
personforfølgelse, man taler saa meget om, var ikke had, men foragt.
Personlig saaret eller forurettet har han vistnok ikke i hele
sit lange liv nogensinde følt sig — svarte nogen ham i hans
egen tone, blev han munter og glad, som naar man i
utlandet hører sit eget sprog. Han stod i en saks tjeneste,
trodde paa den og førte pennen muntert og humørfyldt for
den. Nogen trang til personlig hevn hadde han ikke — hvad
skulde han ogsaa ha at hevne? — og noget erende for sig
personlig har han overhodet aldrig hat i hele sin offentlige
virksomhet.
Styrken i Frieles vid og i hans virksomhet som redaktør
var hans menneskekundskap; naar han hadde talt med en
mand, tok han sjelden feil av ham. Han dømte efter rene
hensyn og vurderte karakteren høiere end evnerne. Men han
dømte strengt. Derved kom han paa krigsfot til flere av sit
partis mænd og brøt endog baand, som det personlig maa
ha smertet ham meget at la falde. Redaktør Vogt fortæller,
at da han tiltraadte sin stilling i Morgenbladet, tok Friele
mot ham med de ord: Her lærer De megen sund
menneskeforagt. Det er ikke heller tvilsomt, at Friele fik rikere
anledning end de fleste til at lære menneskers svakhet at kjende.
Han var skaanselsløs mot den, hvor han traf den. Men han
stanset ogsaa opmerksomt lyttende op overfor enhver alvorlig
motsigelse; og vilde man ha hans agtelse, maatte man ikke
være ræd for at si ham imot. Megen sund menneskeforagt
blev sikkert tidlig det personlige utbytte, gjerningen gav Friele.
Hans menneskeforagt blev imidlertid aldrig generel, den var
altid individuel; det var den enkelte, han kunde foragte —
en filosofisk foragt for menneskeheten som saadan laa fjernt
fra ham. Men derfor kunde han ikke heller staa rede med
nogen generel tilgivelse eller med generelle
undskyldnings-grunde; hans dom over det, han misbilliget, blev altid
individuel og etsende skarp.
Hans menneskekundskap kunde imidlertid ikke bære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
