Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Friele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friele.
85
frem til alle. I tidligere dage, da striden mellem partierne
endnu ikke var helt tilspidset, stod Friele mange av venstres
bønder nær; de paaskjønnet, saavidt jeg vet, ham, og han
lærte meget av dem. Da efterhaanden omgangen mellem
motstanderne faldt bort, vedblev Friele at tale med mænd av
alle partier, men han kunde jo ikke let komme i nærmere
forbindelse med politikere av det andet parti, og han lærte
dem derfor vanskelig nærmere at kjende. Snart satte ogsaa
riksretten mur. Friele dømte, som rimelig var,
riksrets-lavningen meget strengt, og han hadde det feilsyn, som dengang
var meget utbredt i lians kredse, at man kunde giøre
fordømmelsen av riksretten om til en evigvarende personlig
dom over de mænd, som hadde tat del i den. Overfor det
slegtled av venstremænd, som hadde været med paa
riks-retslavningen, blev derfor hans dom streng; men unuancert
var den ikke — ogsaa her kom hans psykologiske evne i
hvert fald i nogen grad til sin ret.
Hadde Friele menneskekundskap, saa var det noget andet
han manglede: sakkundskap. Han kjørte og gik dagen lang
rundt fra kontor til kontor og færdedes paa gåterne, hvor
folk var at træffe Hans arbeidsplads var ikke ved
skrivebordet eller i et studerkammer. Selv indsaa han ogsaa fuldt
ut, at hans gjerning ikke var at granske hauger av
dokumenter og derefter skrive belærende artikler; det maatte han
overlate til andre. Men saa overlot han det ogsaa til andre.
Overfor den virkelige sakkundskap hadde han en næsten
barnlig respekt; og hans menneskekundskap gav ham god
hjælp til at tinde den. Nu tror jeg, det er avisernes ideal, at
alle redaktionsartikler skal skrives paa redaktionskontoret.
Frieles ideal var et helt andet: de saklige artikler skulde
skrives av de mest sakkyndige penner, som kunde skatfes.
Gjennem aarene fik da ogsaa Morgenbladet en hel stab av
medarbeidere — professorer, departementsfolk, politikere,
kjøbmænd og næringsdrivende av alle klasser — som enten
skrev eller dikterte eller inspirerte de artikler, Morgenbladet
gav. Ja endnu meget videre strakte kredsen av Frieles
medarbeidere sig. Mange mænd, som aldrig skrev eller endog
inspirerte en linje i bladet, og som heller ikke kunde det,
hørte til dets vigtigste medarbeidere, fordi Friele altid søkte
7 — Samtiden. 1917.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
