Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Friele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friele.
87
systemlaveri. Han har sikkert ogsaa delt den endnu
dæmrende realismes syn paa skjønliteraturen: den var bare et
middel i høiere erenders, eller i hvert fald i den realistiske
erkjendelses tjeneste. Efterhaanden tok politik og journalistik
al hans interesse; han holdt op at læse skønliteratur —
Ibsen var han dog en beundrer av, likesaa av Heine — og
hans æstetiske syn utviklet sig ikke. Eftersom Frieles interesse
for skønliteratur tok av, blev bladets literære holdning ham
mere og mere likegyldig. Og ut fra den opfatning, at et
kunstverk bare er en erendsvend for en idé, fandt han det
berettiget at behandle et digterverk paa samme maate som en
stortingstale: man imøtegik det og persiflerte det, hvis man
ikke billiget dets tendens. Noget rigtig var der selvfølgelig i
tanken, og i en tid, da ethvert digterverk skulde ha sin tendens,
laa det nær at følge den. Men imøtegaaelsen maatte, om den
skulde utrette noget, bevæge sig i de samme aandelige sfærer
som digterverket; ellers blev den bare hundehyl mot maanen.
Friele skrev ikke selv anmeldelser; det overlot han til
andre, og det var — desværre — Monrad og hans retning
han først og fremst søkte til. Dels har den vel stemt saa
nogenlunde med hans egen kunstopfatning, og dels var det
aabenbart der, han mente at finde sakkundskapen. Da
efterhaanden hans likegyldighet for anmeldelserne tok overhaand,
flk imidlertid ogsaa forfattere, for hvem alle kunstværdier var
lukket, anledning til at la sine toner lyde i Morgenbladets
anmeldelser. Bladet kom paa denne maate til at stille sig ikke
bare uforstaaende, men likefrem fiendtlig overfor den nye
literatur. At det blev saa, var intet mindre end en ulykke,
blandt andet fordi det trak grænser mellem partierne paa
omraader, hvor en motsætning ikke behøvet at gjøre sig gjældende.
Var Friele uten større sakkundskap, saa var han langtfra
uten overbevisning. Tvert imot kan man si, at det
mangelfulde i hans studier gav hans overbevisning en urokkelighet,
den ellers vilde manglet. Han var vokset op i en tid, da en
ny slegt bygget sit syn paa politik, paa økonomi og paa kunst
op i en stor, formskjøn tankebygning. Æstetisk var han
paavirket av Welhaven og politisk var han en elev av
Schweigaard. Han hadde set det norske folk flytte ind i den nye
bygning og befinde sig vel i den. Og særlig var det vel den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
