Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: En hovmodig digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HOVMODIG DIGTER.
For et aars tid siden kom jeg til at skrive en artikel om
samhørighet i Norden, som der kanske blev gjort litt
ufortjent væsen av, idet den jo ikke indeholdt andet end
hvermand i grunden visste: at den indre styrke i
Skandinavien — om krigens vargklør ogsaa skulde strække sig ut
efter os — kom til at bero paa bevisstheten om fællesskap i
aandsliv; jeg nævnte stammens fælles saga-tid med fælles
digtning, jeg nævnte likhet i folketype den dag idag, slik
den bl. a. træder frem i den egte digtning, og for det tredje:
hvis der var nuancer her, da tjente de kun til at supplere
hverandre. Efter min mening var det særlig disse momenter,
som skapte den indre spændstighet, den glød, som i tilfælde
kanske kunde bringe en voldsmand til at stanse op før
forbrydelsen og betænke sig to ganger, eftersom deri stammens
hele udræpelighet laa gjemt: udaaden vilde muligens i det
lange løp ikke lønne sig.....leg føier nu til at de
muligens heller ikke er vort uvigtigste vern indad, inden
stammen selv, imot merkantilismen og kulturløsheten hos
nybakt rikfolk.
Men hvis disse «»dyre slegtskapstræk ikke skal utviskes i
Nordens bevissthet, gjælder det for de tre stammebrødre, i
aandslivet og i kunsten at være agtpaagivende og lydhøre
likeoverfor hverandre; det gjælder f. eks. at holde sin haand
over og trække frem den digtning, som er den egteste hos
den anden, den mest karakteristiske, den umondæne. Ti
alene i den finder man til syvende og sidst igjen hint særpræg
av vor evige, store likhet, minderne fra det fælles dyre ophav.
Det er ikke altid den digtning, som ligger ytterst ule
paa læberne eller tungespidsen. Det er som regel endog
ikke den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
