Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: En hovmodig digter - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En hovmodig digter.
111
med Aller’s Familie-journal, saa blir denne periode av halv
glemsel selvsagt kun forbigaaende. Den kan ikke andet, selv
om pressen og andre ingen forpligtelse føier til at holde
mindet om hans verker levende i folket. Den som nemlig
vil ha ord paa sig for at følge nogenlunde med i nyere norsk
literatur, kan ikke springe over Tryggve Andersen’s indsats;
det er overhodet ingen han vanskeligere kan undvære
kjend-skap til. I sit anlæg og i sine problemer er han av
europæisk dimension. Han er intim norsk og samtidig en
universel aand i høiere grad end nogen nulevende forfatter her
hjemme; det er han, selv om han i grunden ikke søkte ut
over den germanske verden, og kanske endog forsømte litt
den «romanske». Og overmaade meget, kanske det meste av
levedygtig, virkelig norsk skrivende kunst i øieblikket gaar
mer eller mindre tilbake til ham og den impuls han har git,
ikke bare direkte som privat raadgiver, men som levende
forbillede, som skapende kunstner. Anmeldere taler aarvisst
om intim kunst og sammenstiller forfattere, naar de skal
hædres med storkors, med de gamle hollændere: man kunde
av og til isteden kanske skrevet: Tryggve Andersen. —
Tryggve Andersen har gjort 90-aarenes literære bevægelse
grundig med. Jeg har nævnt at han begyndte nede i
«nyromantikken», han har set poeter trippe i kolibri-skor av
henrykkelse over glosen tamarisk-busk, han var endog den første
tid skolens æstetiske filosof. Vokste sig saa frem gjennem
den og op av den, men tok med sig det, som var levedygtig,
særlig kravet til intimere stemning og frihet for «tendens»,
hvilket sidste hos ham betyr: psykologisk fordomsfri het,
blikket for de mange bevissthetslag. For ham betydde nemlig
psykologi noget; det krav var ikke bare et flaks om pladsen
paa fugleberget. Men ikke alene som intelligens spænder han
videre end de fleste, han ikke bare eier større kyndighet og
bredere historisk blik; men der er noget kosmisk over hans
fantasi. I romanen Mot kveld — den kom i 1900 —,
boken om den fra urtiden i menneskenaturen nedlagte
livsangst, sander man det tydeligst, hvor forfatteren gjennem
mørkt sekter-væsen og dommedags-rædselen langsomt
opar-beider følelsen av verdens usikkerheten blandt menneskene,
blotlægger et ur-instinkt, indtil saa en morgen pludselig solen
ikke staar op og de tumler om hverandre som blinde muld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
