Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: En hovmodig digter - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Hans E. Kinck.
Disses indre liv er nemlig hans yndlingsmotiv. Og her
viser han et nænsomt haandelag, som forntsætter større
hjertevarme end de sitter inde med, som flagger med den
fra knaphullet. Det er vel just denne forstaaelse av
mennesker i forfald, som bidrog til at føre ham i den første roman
til studiet av en hel døende kulturperiode, som 1800 var for
Norge, en overgangstid med spæde spirer og de sidste
svindende livstegn — I kancelliraadens dage. I den bok
har historisk viden og inspiration møttes; derfor blev denne
roman om forfalden empire i en avstængt oplandsbygd
østenfor Mjøsen paa en maate en roman om et indsovnet, helt
folk. Han er stil-tro. Men han var ikke den kolorist, han er,
om han ikke midt i denne stivhet smeldte ned en gnistrende
farveklat, idet f. eks. bønderne snakker sin østlandske
dialekt, som hans fine øre forstaar at gjøre lyslevende som
ingen; eller hvilken virkning midt i empiren, naar han fanger
den braa latter, hver gang kortene blir slaat op paa bordene!
Og der er midt i stilfuldheten levende typer og livsskæbner,
som giælder for alle tider og utenfor stilretninger, f. eks. den
fordrukne presten Lind i hans forhold til sønnen og den
forkuede hustru; det er, sammentrængt, den gamle
Kara-massov’s hjem hos Dostojevski. Og i det pinlige interiør
oplever vi den stille, saare scene mellem den pjuskede prestefrue
og sønnen, som netop kom tilbake til sit uskjønne hjem fra
Kjøbenhavn. Der er ogsaa skuffede unge hjerter i brand.
Og der er skimt av «konditionerede» paa retur, som er paa
vei til at synke ned til bonde. — Bondeskildringen er heller
ikke blit tandløs av saakaldt «lun humor». Det er ikke
egentlig den, forfatteren først ser; han sier det da ogsaa i
grunden bent ut ensteds (i indledningen til O p p e fra bygd ene
i Samlede verker): «... Til gjengjæld har de nok av
fatalistisk, sønderreven galgenhumor og adskillig
forkjærlighet for det uhyggelige og overnaturlige ...»
Boken er en række løst forbundne episoder, som bygger
sig op som en episk sagnkreds om sorenskriver Weydahl,
den bedragne, men stilige egtemand med sin flot anlagte
frue og med traditioner fra kongens Kjøbenhavn. Hans syke
hjerte, det væskende, hemmelige saar, er midtpunktet, det
samme bævrende centrum som i novellen Vanskelig fa
r-vand, hvor det tilsyneladende normale liv ombord paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
