Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ernst Sars - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Gerhard Gran.
anerkjendelse. Han gik i sin grav med den glade forvissning
at det grodde i hans elskede Norge. Det er derfor uten
nogen bitter smerte vi staar ved Ernst Sars’ grav, men vel
fyldes vi av en inderlig vemod ved tanken paa at vi aldrig
skal se ham mere, og at med ham er den sidste store gaat
hort av det slegtled som blev født omkring 1830, Ibsens,
Bjørnsons, Sophus Bugges slegtled, som tok dypere tak og satte
sig dristigere maal end man nutildags vaager at drømme om.
I.
Hvis man nogensinde med sikkerhet tør tale om
aands-arv, maa det være naar talen er om Ernst Sars. Hans far
var Norges mest fremragende naturvidenskapsmand, hans mor
var et utpræget kunstnerisk naturel — Welhavens søster. Hos
sønnen parredes de to temperamenter, fra faren hadde han
den videnskabelige drift som kræver ubrutt
aarsakssammen-hæng med utelukkelse av tilfældigheten, fra moren hadde
han façon, sin eiendommelige stil som hadde meget tiltælles
med Welhavens.
Det mest iøinefaldende og dyptgaaende træk i Sars’
for-fatterfysionomi er den imponerende enhet som strækker sig
gjennem alt hvad der er utgaat fra hans pen og mund. I
næsten to menneskealdre (1855—1912) lot han høre fra sig, —
ikke i noget overvældende mangeskriveri, men uten lange
avbrytelser, — omfattende historiske verker, mindre
avhandlinger, hurtige essays og portrætter, mangfoldige polemiske
indlæg i dagens strid, — tilsammen en anseelig mængde,
sikkert dobbelt saa meget som det som er tat med i
«Samlede Verker».
I alt dette tindes der neppe en selvmotsigelse, det er
altsammen gjennemstrømmet av den samme historiske
grundtanke, staar altsammen i direkte eller indirekte forhold til
den opgave han hadde stillet sig, og stemmer overens med
den løsning han tidlig hadde skimtet og efterhaanden
grundmuret.
Før Sars stod Norges historie for den almindelige
bevissthet som et stort paradoks, tre forskjellige tidsavsnit med
ganske forskjellig indhold, indbyrdes adskilte ved avgrunde, hvor
det ikke var let at øine nogen overgang, — en guldalder hvor
folket struttet av livsfylde og virkevne, — derefter en pi udse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
