Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ernst Sars - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Gerhard Gran.
betydelig, — ungdommelig og snaksom, — men den indledes
med et par almindelige historiske betragtninger som er av
interesse. «Saa længe vort land manglet politisk
selvstændighed» heter det, «var en samlet utvikling av nationen
umulig. Historien vet derfor i et tidsrum av fire
aarhundreder litet eller intet at fortælle om det norske folk. Det
var en sygdommens og svækkelsens tid, i hvilken folkets
aandelige vekst var stanset, — og der er siden blit et
gapende svelg mellem den unge slegt og vor rike fortid.
Men vi kan jo ikke tvile om, at der ogsaa fører broer
over denne avgrund. Den sterke spirekraft, oldtiden paa
ethvert punkt aabenbarer os, kunde vel hindres i samlet at
skyte op i et stort og herlig træ; men det kan ikke feile,
at den, da den atter begyndte at vinde kræfter efter den
store kamp, fandt utvei i mangt et spredt sideskud.
Netop i en saadan tid, da nationens kræfter ikke kunde
virke samlet, netop da maatte i den enkelte bygd og den
enkelte større by, hvor de historiske forutsætninger fandtes,
og hvor der var bevægelse nok til, at hine spirer kunde
trives, et eiendommelig liv saa meget lettere i fred og ro
arte sig.––––––––-
I en senere tid, da nationen gjenvandt sin uavhængighet,
blev denne kjerne det vigtigste materiale for den samlede
nationale utvikling. Nu skulde det gode stof, def i tidens
løp stille og ubemerket hadde utviklet sig, ophentes saa at
sige fra sine kløfter og trange fjorde, hvor det hittil laa skjult,
nu skulde det samles i et punkt for derved at komme i
sammenhæng, vinde forøket styrke og drage det hele folk med i
bevægelsen.»
Saa vage og generelle disse uttalelser end er, saa
forekommer det mig dog at den tyveaarige student allerede her
klart har set den opgave det kom an paa, og at han
allerede skimter den løsning som skulde bli hans livs store
bedrift.
Og det følgende aar tok han et stort og betydningsfuldt
skridt videre paa sin bane.
Ernst Sars synes i de første aar efter artium ikke at ha
været paa det rene med hvor han skulde ta fat; teologien
som man hadde tilraadet ham, vilde han ikke vite noget av.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
