Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ernst Sars - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Gerhard Gran.
lighet kjæmpet indbyrdes for at finde faste former for det
stridende magtforhold dem imellem. Men disse kampe som
i andre lande fyldte aarhundrede efter aarhundrede med
blod og vold, blev i Norge tidlig tilbaketrængt, idet de
store borgerkrige i det 12te og 13de aarh. endte med en
avgjort seier for det arvelige kongedømme paa bekostning av
de andre samfundsmagter; denne kongedømmets overvegt
hadde sin rot i folkets ældste traditioner, som opfattet
kongedømmet som en odel, som en privat eiendom i Harald
Haarfagres æt; de ældste norske konger hadde ganske vist
ikke synderlig magt, men paa det omraade, hvor de hersket,
der hersket de ubegrænset, og heri laa spiren til en utvikling
mot et fuldstændig enevælde.
Indtil kong Sverre hadde lendermændene ubetinget
overmagten, mens geistligheten var ifærd med at arbeide sig op
til en konkurrerende magt; men med Sverre indtraadte der
en gjennemgripende forandring; — hans birkebeinere var mest
av ringe æt, og mot ham stod lendermændene; hans seier
betydde det gamle familiearistokratis undergang, samtidig
som han ogsaa gjorde en ende paa prestedømmets
ambitioner; folket blev saaledes berøvet sine ledere og talsmænd
og kastet sig i armene paa kongedømmet, og ved
borgerkrigenes avslutning staar Haakon Haakonssøn som avgjort
seierherre til alle kanter, seierherre over folket, seierherre
over lendermændene, seierherre over prestedømmet.
Men dermed var kongedømmets eneherredømme dog
endnu ikke fuldstændig avgjort, Sverre hadde ganske vist
gjort det av med det gamle aristokrati, men han la samtidig
grunden til et nyt som kunde komme til at indebære farer
for kongemagten, og geistligheten var nok trængt tilbake,
men den var ingenlunde knækket.
De nye lendermænd som var hævet til sin stilling
gjennem Sverre, var imidlertid foreløbig ingen farlig magt, de
manglet den anseelse som de gamle høvdinger hadde hat,
var snarere ildeset av folket, og maatte derfor slutte sig nøie
til kongen, hvem de skyldte alt, og søke sin styrke som hans
embedsmænd. Kong Haakon kunde da efterlate sig en
grundfæstet magt, og i hans søn Magnus Lagabøters lovverk blev
det uindskrænkede kongedømme lovfæstet; i Landsloven er
næsten al offentlig myndighet gaat over i kongens hænder; —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
