Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ernst Sars - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Gerhard Gran.
som var begges naturlige motstander, slog de ring om den
umyndige konge og verget ham mot bisperne. Resultatet
av denne kamp var en avgjort seier for lendermændene og
kongedømmet, og geistligheten trak sig for bestandig ut av
spillet.
Lendermændene beholdt herefter ganske vist sin
indflydelse — en tid, d. v. s. saa længe den svake kong Erik var
ved magten, men i virkeligheten var forholdet det samme
som før, — de hadde ikke benyttet øieblikket til at befæste
sin magt, til at etablere sig som en virkelig stand med
lovfæstede privilegier, de var og blev like avhængige av kongen
som de hadde været, og da Erik døde, og hans bror Haakon
overtok riket, viste det sig tydelig at kongemagten intet
av-bræk hadde lidt. Haakon Magnussøn var en kraftig regent
som ikke vilde taale nogen magt ved siden av sig, og i 1308
avskaffet han formelig lendermandsværdigheten og
tilintetgjorde dermed den sidste spire til en stændermagt i Norge.
Landets mægtigste slegter, som herefter ikke var knyttet til
hverandre ved noget baand, traadte nu mere og mere
tilbake mellem almuen, med den følge at det norske folk blev
fuldstændig nivelleret. Ridderne, som traadte i
lendermæn-denes sted, fik ingen betydning i Norge, — det var den rene
hofadel, den øverste rangklasse, en titel — intet mere; med
lendermandsvæsenets ophævelse var kongedømmet utenfor
fare for angrep fra nogen kant. Landet var næsten
bokstavelig blit kongens eiendom.
Folket fandt sig med ro i denne politiske fornedrelse,
det var fornøiet med sine konger, og synes at ha været
lykkelig, odeismændene sat trygge paa sine gaarder, var
beskyttet mot al undertrykkelse av loven og av kongen, ingen
tvangsborge hævet sig her, ingen væbnede adelsmænd drog
rundt landet med sine leilændinger og plyndret bønderne og
krænket lov og ret. Her var fred og ingen fare.
«Men vi kan dog ikke prise denne tilstand; den var
snarere sløvhet end orden, snarere en død lignende
søvn end en fredelig utvikling. Den ro som hersket
hos nordmændene, og som tilsyneladende maatte være saa
velgjørende, kom ikke derav at interesserne hos folket hadde
ordnet sig, men derav at der overhodet ingen
interesser var.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
