Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Christian Michelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Michelsen.
147
følger hans første stortingsfærd, er hans realisme. Han
regnet ikke bare med taler og dagsordner, men ogsaa med
handlinger og resultater. Humoret i ham sparket benene unna
alle overdrivelser, og han hadde ikke smak for bravaden.
Han blev visst ikke noget ledende medlem av sit parti, men
han blev et iagttagende.
Stortingsperioden 1892 til 1894 blev Michelsens
parlamentariske skole; og begivenheterne formet sig slik at de gav
undervisning netop i de fag han kom til at trænge for sin
fremtidige gjerning.
Det var unionsspørsmaalene som behersket perioden, og
Michelsen blev formand for konstitutionskomitéen som
behandlet dem. Hans taler fra den tid viser at han var hjemme
i unionstvistigheternes forviklede historie, og kunde tumle dem
med sikkerhet. De viser imidlertid ogsaa noget mere:
indtrykkene fra den situation som da forelaa, har trængt sig sterkt ind paa
ham. Han erklærer sig for en tilhænger av unionen, og tror
det vil lykkes at bringe den paa ret kjøl igjen. Men han
tænker sig ogsaa den mulighet at man maa opgi det
grundlag den daværende union gav, og søke andre og friere
former for samlivet mellem de to folk. Slik som forholdene
var i 1892 og de følgende aar, maatte de da ogsaa hos en
tænkende politiker reise netop de spørsmaal som fik sit
svar i 1905; og det er ikke tvilsomt at Michelsen tok de
tanker op.
Der var imidlertid mere at lære. Det viste sig at der var
et Sverige, og at vi maatte regne med det: angrep vi unionen,
risikerte vi at møte vaaben. Det viste sig ogsaa at der var
et utland, og at dets opinion hadde betydning. Og det viste
sig at vi hadde et høireparti som man baade maatte regne
med og kunde regne paa. Michelsen fik — det vet jeg —
en sterk følelse av at fædrelandssind og politisk fremsyn
fandtes ogsaa hos høire. ♦
I vigtige avgjørelser som berørte de unionelle forhold,
kom Michelsen til at skille lag fra sit parti. Det var bare
taktiske spørsmaal det gjaldt, men taktikken kan jo være
betingende for seiren. Og de dissenser som opstod mellem
Michelsen og" hans parti, var karakteristiske for begge. I de
vilde orgier som venstre hengav sig til, da den Steenske
politik var strandet, var han ikke med. Han stemte for be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
