Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Christian Michelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Fredrik Stang.
politiske spørsmaal som reiste, sig, og som derigjennem
betinget den dype dissens som opstod.
Alt den 7de juni traadte uoverensstemmelsen frem. Den
dag blev dqr ikke fattet én beslutning, men to. Ved siden av
den egentlige syvendejunibeslutning ligger der ogsaa en anden:
Bernadottetilbudet. Det fastslog betingelsesvis at vi skulde
beholde kongedømmet, og det indeholdt en tilnærmelse
overfor Sverige. Det var ærlig ment, men blev i Sverige ikke
opfattet efter sin hensigt. Den nytte bragte det allikevel at det
i utlandet fæstnet den rigtige opfatning av det skridt vi hadde
tat: den unionelle kongemagt var traadt ut av funktion, og
dermed var unionen faldt hort, men andet var ikke skedd.
Det var efter heftige debatter for lukkede døre
Bernadottetilbudet blev vedtat; baade socialisterne og det ytterste venstre
var mot det, men bare socialisterne stemte mot det.
Faa dage efter henvendte det norske Storting sig til
Sverige og tilbød forhandlinger, idet man stillet i utsigt at
indrømmelser kunde bli giort fra norsk side. Ogsaa den
beslutning vakte den heftigste motstand fra socialisterne og det
ytterste venstre, og nu var der liere end socialisterne som
stemte mot.
Og saa kom Karlstadforhandlingerne og de store debatter
i tinget. Efter dem kom ordskiftet om statsforfatningen
kongedømme eller republik. Da saa forliket var sluttet med
Sverige, vor nye stilling anerkjendt og kongen valgt, var
endelig saken bragt i havn og landet igjen i ordnede forhold.
Det er vanskelig at være helt alvorlig, naar spørsmaalet
om kongedømme eller republik diskuteres abstrakt. Ingen
kan bestemt si hvor grænsen mellem de to statsformer skal
trækkes — en av de berømteste tyske statsretslærere har sagt
at den forfatning, vi har hat siden 1814, er republikansk.
Ilcller ikke gives der nogen ideal statsforfatning; alle er
mangelfulde, og det er bare relative fortrin den ene kan ha
fremfor den anden. Spørsmaalet om statsformen kan mellem
voksne mennesker overhodet bare diskuteres, hvis man
tænker sig bestemte former for kongedømme eller republik
indført for et bestemt land og under en bestemt situation.
Opportunitetshensynene blir altsaa sterkt fremtrædende.
Under Stortingets debatter om statsformen kunde de
opportunitetshensyn som gjorde sig gjældende, ikke markeres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
