Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. A. Eftestøl: Universitetets lærerskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Universitetets lærerskole.
171
som veier tyngst naar de fælles lønssatser skal reguleres
under hensyntagen til «den finansielle situation». Den trækker
ned. Og kommunerne faar ikke lov til paa egen haand at
regulere opover — Gud vet hvorfor! Trods alt vilde man
vel kanske bibeholde den samme lønsskala for lærere ved
begge skoler, hvis man kunde opretholde kravet paa den
samme utdannelse. Det kan man imidlertid neppe. Livet
har sprængt den nuværende ordning. Elevantallet i
gymnasierne vokser hurtig; det er vel nu oppe i omkring 3500.
Der skal med det første vedtages en plan for oprettelse av 5
nye landsgymnasier, baade fra folkeskolen og fra
middelskolen vil der strømme elever ind til gymnasiet; saa er
spørsmaalet om tilstrømningen til middelskolen vil vokse
som hittil; dertil er at svare at alle tegn tyder paa at den
vil vokse med stigende hurtighet. Det er ikke bare de større
byer som opretter nye skoler. Men de store, tæt befolkede
landsbygder vil ha sin egen middelskole; landsgymnasierne
vil ingenlunde gjøre middelskolerne overflødige paa landet;
det har allerede vist sig ved det paa Voss. I en eller anden fonn
vil der vel ogsaa bli gjennemført en nærmere tilknytning mellem
folkeskolen og middelskolen, og denne vil bli gratis. Dette
vil gjøre tilstrømningen endda meget større.
Vil da søkningen til Universitetets lærereksamener i de
nærmeste aar vokse saa voldsomt at der blir kandidater nok
til de mange stillinger som henstaar ubesatte, til de som blir
ledige paa grund av avgang og til de mange nye stillinger?
Der er vist desværre ikke nogen rimelig grund til at nære
det haab.
Vil man da ikke gaa til at negte oprettelse av nye skoler,
svække mange gamle, gode skoler ved at tildele dem
tredje-og fjerderangs lærerkræfter og endelig kanske litt efter litt
nedlægge skoler, saa maa man gaa til at reformere
lærerutdannelsen ogsaa for middelskolen.
Før jeg gaar nærmere ind paa reformkravene, maa jeg
imidlertid fremhæve at der er mange som i det længste
haaber at vi fremdeles skal kunne klare os med
lærerskoleeksamen og de nuværende lærereksamener ved Universitetet. Vi
har nu bare 3dje og 1ste klasse paa lærerutdannelsens tog,
og der er dem som har en sand skræk for at der skulde bli
sat ind en 2den klasse. Man har da bl. a. tænkt sig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
