Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Tre søstre - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tre søstre..
189
og befolket den med dagens politiske størrelser — bare
torier — journalister og forfattere, og paa de øerne hændte alt
som barns fantasi kan spinde ut av avislæsning i stuen og
bygdesagn og spøkelseshistorier paa kjøkkenet. Skrive gjorde
de alle fra de i det hele kunde bokstaverne omtrent —
hauger paa hauger av smaa glosebøker med næsten usynlig smaa
bokstaver, ulæselige uten lupe. Undertiden faar de en
indbundet skrivebok av pappa, som paa første blad
anbringer sin fortale: «Alt som skal skrives i denne bok maa
skrives med smuk, tydelig skrift!» Hertugen av Wellington og
hans to sønner er heltene i alle historier, dramaer og vers,
de kjæmper med spøkelser og elsker skjønne damer, og de
høie herrer leverer regelmæssig bidrag til barnenes «smaa
magasiner». Charlotte er sjælen i det altsammen, og hun er
ogsaa prestegaardens historiograf. Her er litt av aaret 1829’s
historie:
«— Mens jeg skriver dette, er jeg i kjøkkenet i Haworth
prestegaard. Tabby vasker op efter frokosten, Anne staar
paa knæ paa en krak og ser paa de kaker som Tabby har
bakt til os. Emily er i stuen og feier gulvteppet. Pappa og
Branwell er gaat til Keighley. Tante er ovenpaa i sit værelse,
og jeg sitter ved kjøkkenbordet og skriver dette.–—
Emilys og mine bedste leker blev oprettet 1. december 1827,
de andre i mars 1828. Bedste leker betyr hemmelige
leker —.»
De hadde det godt mens de var smaa.
Men i 1829 hadde Charlotte allerede oplevet sørgelige
ting, og minderne sat etset ind i hendes barnesjæl. Hun
kunde nok være en glad liten pike som lekte hemmelige leker
med Emily og «Øerne» og «Unge mænd» med de andre.
Men det som var skedd fire aar før, hadde merket hende,
hun hadde møtt døden, og jo mere hun saa avlivet,jo
skarpere traadte dette minde frem som hendes barndoms
betydeligste. Da hun gjengav det i «Jane Eyre», tegnet hun alle
de mennesker som hørte med i billedet saa skarpt og levende,
at mens det literære London var fuldt optat av at diskutere
hvem «Currer Bell» kunde være, — mand eller kvinde, en
væver i Yorkshire, Thackerays elskerinde eller en anden dame
«som av gode grunde forlængst hadde spildt retten til at om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
