Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Castberg: Verdenskrigen og de smaa stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrigen og de smaa stater.
203
værdi. Krigen er blit en styrkeprøve ogsaa herom. Ingen
av de krigførende magtgrupper behøver at knuses, forat denne
aand skal utryddes for altid i den civiliserte verdens politik.
Den uret, som er begaat ved invasionen i Belgien, har ikke
naadd sit maal. Frankrike blev ikke knust, Paris ikke
erobret. Men alle folks retsfølelse blev krænket og de moralske
kræfter over den hele verden utæsket — kræfter, som til
syvende og sidst er en større magt, end militarismen fatter.
De knuger i virkeligheten ogsaa gjerningsmandens egen
samvittighet. Naar det gaar op for det tyske folk, at overfaldet
paa Belgien var ikke alene, som rikskansleren uttalte, en
uret, men ogsaa en feil — hvad uretten altid er — da vil
denne episode bli et betydningsfuldt led i det tyske folks eget
indre opgjør.
Den traktat, som garanterte Belgiens nøitralitet, var en
europæisk interesse, et vigtig led i Europas «likevegt». I
særlig grad var den en engelsk interesse. Det er en
trossætning for det britiske folk, at den belgiske kyst i en anden
stormagts hænder vil være en aapen utfaldsport mot England.
Gjennem aarhundreder har det derfor været et hovedmoment
i britisk politik at hindre, at nogen stor militærmagt faar fast
fot i Belgien. Naar de tyske hære oversvømmet Belgien,
maatte derfor England reise sig til motstand. Det enkleste
kjendskap til europæisk historie og til engelske traditioner
maatte gjøre dette indlysende. Alene henseet hertil blir den
tyske overraskelse og bitterhet over Englands indblanding
i krigen efter invasionen over den belgiske grænse temmelig
uforstaaelig.
Men selve traktatbruddet hadde i Storbritannien desuten
en moralsk virkning, som fik den største reelle betydning.
De reiste øieblikkelig en folkestemning, som satte Englands
statsmænd istand til, ja tvang dem til, straks at kaste det
britiske rike ind i krigen. I længden vilde England ikke
kunnet holde sig utenfor en krig, hvor det gjaldt, om Frankrike
skulde knuses og forsvinde som stormagt. Men saa sterk var
fredsviljen i det store flertal av det engelske folk, særlig inden
de raadende venstrepartier og hos den liberale regjering, at
der vilde gaat adskillig tid, før England av hensyn til
Frankrikes skjæbne vilde styrtet sig ind i en verdenskrig. England
kan ikke føre krig uten parlamentets samtykke. Men over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
