Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Castberg: Verdenskrigen og de smaa stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrigen og de smaa stater.
205
Tyskland har selv betegnet som den dypeste grund til,
at det maatte trække sverdet, at der ikke forundtes det den
«plads i solen», som tilkom det. Hvad vil det si? Intet folk
i Europa, neppe noget i verden, har i løpet av den sidste
menneskealder naadd en saadan utfoldelse i magt og
indflydelse, en saadan vekst i videnskapens anvendelse, i teknik,
i produktion og i velstand som det tyske rike. Dets
viden-skapsanstalter søktes fra den hele verden. Gjennem sin
arbeidsomhet, sin dygtighet og sin organisation hadde det
trængt sig ind i alle dele av jordkloden. Takket være sin
stive bureaukratisme og sin kulsviertro paa politikøllen og
bajonetten som civilisationens budbringere og bærere hadde
dets kolonipolitik ringe fremgang sammenlignet med de gamle
koloniserende magter England og Frankrike; men gjennem
sin sterkt specialiserede videnskap saavelsom gjennem sin
handel og industri var det nær ved at underlægge sig den
halve verden; med disse vaaben var det paa god vei til at
erobre Sydamerika og store dele av baade det nære og det
fjerne Østen; det var trængt langtind i Rusland og i Italien,
ja selv i England og Frankrike vandt det for hvert aar øket
terræng, for ikke at tale om dets smaa nabolande i syd,
nordvest og nord. Med storstilet generøsitet holdt det britiske
verdensrike sine havner og sine rike markeder aapne for sin
fremadskridende konkurrent uten told eller andre skranker.
Hadde Tyskland fortsat denne fredelige erobringspolitik endnu
en menneskealder, vilde det vundet en verdensmagt større
end nogen anden ståt — neppe engang Nordamerikas
Forenede Stater undtat. Det vilde faat en «plads i solen», som
vilde skygget for de andre. Og dets politiske magt og
indflydelse vilde holdt skridt hermed, uten at et kanonskud
behøvet at løsnes.
Naar Tyskland ikke vilde nøies hermed, ligger det
spørsmaal nær: vilde det drive verdenspolitik med sine vaaben?
vilde det vinde politisk verdensmagt ved sin militære
overlegenhet? vilde det bygge sit herredømme paa bajonetterne,
reise sig paa krigens triumfer og herske ved de slagnes og
de svakes frygt? Det vilde i saafald la sin skjæbne bestemme
av romantik og ikke av moderne statsmandssyn. En
overmodig romantik, næret av de store seire i 60- og 70-aarene,
indpodet i hele det tyske folk siden da. I et saadant over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
