Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Castberg: Verdenskrigen og de smaa stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrigen og de smaa stater.
207
kronlande og kolonier med iver ilte moderlandet til hjælp,
da det kaldte.
Vestmagterne, England og Frankrike, har været den
borgerlige frihets bolverk i Europa. De lande i den gamle og
nye verden, som har vundet sine frie forfatninger i nyere
tid, har høstet frugterne av de engelske og franske
revolutioner. Disse to magter har ogsaa været de kjæmpende
nationaliteters ven og hjælper. Selv midt under krigen har
det bekræftet sig, at det bare er et tidsspørsmaal, naar ogsaa
Irland vil faa selvstyre. Det britiske verdensrikes fremtid
vil vise en yderligere utvikling av et paa fælles interesser og
indbyrdes tillid bygget føderationssystem, uten tvang og uten
undertrykkelse av sprog og nationaliteter. Ogsaa Frankrike
har vist sig den opgave voksen at vinde og sammenknytte
ved sin kultur og sin statsordning. Savoyen og Nizza er
idag like saa franske i sin følelse og sine aspirationer som
nogen anden del av Frankrike.
Hverken England, Frankrike eller Rusland truet freden.
Hver gang det i de seneste uveirssvangre aar truet med en
eksplosion, søkte disse magter faren avverget ved at kræve
stridsspørsmaalene bragt ind til forhandling for den
europæiske konsert. Det var tilfældet saavel i Balkanaffærerne
som i Marokko. De søkte utvidet Haagerdomstolens
omraade og anstrengte sig, desværre forgjæves, i juli—august
1914 for at hindre krigsutbruddet ved at foreslaa den
serbisk-østerrikske konflikt bragt ind for denne domstol. For
Frankrike gjaldt fremdeles Gambettas ord: republikken det er
freden. Dets underlegenhet i folketal og i militære
magtmidler førte det til alliancen med Rusland for derved at øke
sin tryghet. Rusland hadde ingen erobringsplaner i Europa.
Selve folket i Rusland er dypt fredsommelig og avskyr
enhver krig, saa længe ikke de slaviske smaa broderfolk er i
nød og kalder paa hjælp. Dets magthavere hadde alt at
frygte av en krig, først og fremst revolutionen. England
hadde ikke en eneste politisk plan, som kunde medføre
forstyrrelse i Europas status quo. Englands herskende
liberalismes løsen er handel og fred. Det britiske rike hadde ingen
tendens til at svække nogen stormagt militært, og det hadde
heller ingen interesse i eller noget ønske om at absorbere
eller skade Europas smaa selvstændige stater. Tvertimot var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
