Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDSPROBLEMET.
KRIGSFORUTSÆTNINGER OG FREDSMULIGHETER.
Februar—mars.
Krigen har bragt alle tænkende og følende mennesker —
som ikke er revet med i krigens malstrøm — til at
spørge sig selv:
Hvor længe skal det blodige vanvid vare?
Vil folkene krigens fortsættelse ? Lederne vil,
saafremt de ikke faar sine krav opfyldt. Ententens ledere har
som svar paa det tyske forhandlingstilbud nævnt kravene,
de er vidtgaaende, meget vidtgaaende. Centralmagterne har
paa sin side svaret med en krigsførsel tilsjøs, som
vistnok er enestaaende i historien. Englands hungerskrig mot
Tyskland blev i det øieblik tyskerne ansaa det for nødvendig
— samtidig som de trodde sig sterke nok — møtt med tysk
hungerskrig mot England. England har ført sin hungerskrig bl.
a. gjennem økonomisk pres paa de nøitrale, Tyskland fører sin
ved militære midler, ved en ubarmhjertig nedtorpedering av
nøitrale skibe, ogsaa uten kontrabande, inden en bestemt sone.
De lleste anser vistnok den sidste metode for mere barbarisk;
heri er ikke forfatteren av disse linjer enig: enhver av de to
magter har brukt de midler, som deres stilling og styrke har
anbefalet. Man maa heller ikke glemme, at vistnok er
krigen, ialfald formelt, aapnet av Tyskland, men h
ungers-krigen er ialfald aapnet av England, og i det øieblik, en
stor nation som den lyske ser sulten for alvor trut sine
kvinder og barn, er det næsten selvsagt, at den vil gaa til
det yderste, hvem den saa rammer. Den nuværende krig
har vist sig at være en klimaks av metodisk barbari.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
