Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Hj. Christensen.
aldrig hadde fundet verdenssituationen saa gunstig for sine orientalske
erobringsplaner, besluttet straks at forhøie konflikten til krig: ved
hemmelige rustninger var det forberedt paa at slaa løs, og da en formidling
truet, blev den hugget over med sverdet». «Frankrike holdt endnu
igjen utadtil, da det for enhver pris vilde vise sig for folket i den
an-grepnes rolle, faktisk var det beredt paa at følge blindt — forutsat at England
gik med. De engelske statsmænd, som nu sat i bak haan den ved
hele spillet, beflittet sig i det efterlængtede «de frie hænders» øieblik paa
en smule tilsyneladende formidling (vistnok paa grund av den høist
ubekvemme krigsforanledning), men for Petrograd og Paris hadde de kun lønlige,
opmuntrende vink —.»
Professor Oncken har vistnok her git uttryk for en meget
almindelig tysk opfatning. Efter mit skjøn undervurderer han
den franske fredsvenlighet, der vistnok var oprigtig, mens
han paa andre vigtige punkter rammer ialfald henved rigtig.
Hvorledes saken sees fra den anden side, faar man bl. a.
god besked om i en liten avhandling av den franske
professor Ch. An dier, «Pangermanismen. De tyske
ekspansionsplaner» (paa norsk ved Arvid Hagen).
Her gjennemgaaes først Tysklands mellemeuropæiske
politik, planerne om en told-og militærunion mellemstaterne
i Mellemeuropa. Loyalt citeres den bekjendte
nationalliberale forfatter Julius v. Eckardts bok «Berlin—Wien—
Rom, betragtninger over den nye kurs og den europæiske
stilling» (1892).
Den ældre kultiverte gjennemsnitsopfatning i
Tyskland satte som sit program og som begrænsning for
Tysklands indvirken i Orienten:
«1) Aapen adgang til markederne paa Balkanhalvøen og garantier mot
den russiske oversvømmelse;
2) I nødsfald inddragen av Serbien under Østerrikes økonomiske sfære og
magtsfære.
Utenfor denne grænse intet engagement for riket . . . Bulgarske,
syd-rumeliske omdannelser vedkommer ikke os tyskere ...»
Men det er denne gamle fordom, sier von Eckardt, som maa utryddes:
«Det for grundvolden for sin eksistens kjæmpende gamle
Preussen kunde betragte Busland som sin naturlige
forbundsfælle, fordi det var omgit av fiender og misundere, og fordi det
fremadstræbende tsarrike ydert det en gavnlig støtte mot det
overmægtige habsburgske monarki . . . Det tyske rikes interesser
maa beregnes ut fra andre og større synspunkter.
€ Noblesse oblige, og den store tyske og europæiske stilling, som vi har
erobret, paalægger os tyske og europæiske pligter, som ikke fandtes for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
