Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Hj. Christensen.
av faren ved Rhinen, at de tyske stater hadde maattet søke at dække sig fra
russisk side, og at de hadde maattet «underkaste sig den moskovitiske politik».
Med bundne hænder maatte de (de tyske magter) se paa, at nabolandet
Polen blev ødelagt, og ved delingen av dette rike maatte de indgaa en unaturlig
forbindelse med Rusland og indrømme dette land en stor territorial fordel i
Europa. Preussen la sig under Krimkrigen som vakthund foran Ruslands
polske dører og indgik i 1863, under den polske opstand, en konvention, ved
hvilken der blev gjort Rusland en umaadelig stor tjeneste . . . Østerrike, som
gjennem en række blodige krige hadde stanset tyrkernes fremtrængen . . .
maatte uvirksomt se paa, hvorledes Rusland opkastet sig til Tyrkiets erobrer.
Den tyngde og den voldsomhet, hvormed det russiske rike trænger sig frem
mot Middelhavets lys og varme, truer ikke bare Østerrikes eksistens, men
avskjærer enhver fremtidsmulighet for Frankrikes indflydelse og interesser i
Orienten.»
Disse ord er indpasset i en beviskjede for Tysklands
vaakne ekspansionsplaner, men er jo i virkeligheten væsentlig
et uttryk for tysk selvforsvar og tysk trang til en fredelig
utviklingsform for sine rike vekstmuligheter. Den store
hindring var den dumhet, Bismarck ikke fik avpareret, da
Frankrike blev tvunget til at avstaa Elsass-Lothringen. Den
naturlige franske revanchetrang har været det farligste moment i
den politik, som inden Europa har ført «kaarden» mot
Tyskland. Det har tyske politikere knapt forstaat; i det mindste
har de ikke fundet de rigtige midler til reparation.
Mens disse professor Andlers uttalelser 0111 den tyske
mellemeuropæiske samling ikke formaar at gi Tyskland den
karakter av erobringslysten militærmagt, som er tilsigtet, kan
han senere paaberope sig mere aggressive vidnesbyrd.
Han citerer fra 1884 Paul Dehn:
«I den gamle verdens økonomisk-politiske handel og vandel maa
Tyskland, Østerrike-Ungarn og Italien holde fast sammen, defensivt mot
englændernes, franskmændenes og russernes overlegne og overveiende konkurranse,
offensivt i sine anstrengelser for at tilbakeerobre den del, som tilkommer dem,
av de mellem Europa og Orienten utvekslede rigdomme. Tyskland,
Østerrike-Ungarn danner et stort mellemeuropansk gebet av fælles økonomiske interesser,
som ved tilslutning av Schweiz, Relgien og Holland i vest og
av Polen og Lithauen i øst vilde bli fordelagtig avrundet. Hvis
de mellemeuropæiske stater vil sikre sin økonomiske og dermed tillike sin
politiske levedygtighet, saa maa de slutte sig maalbevisst sammen og stræbe
mot ii37e former, under hvilke liint store fælles interessegebet kan bli
virkeliggjort uten krænkelse av de nationale følelser eller statsretslige forhold. Ved
sin naturlige beliggenhet i hjertet av Europa og gjennem sin økonomiske
betydning er Tyskland kaldet til den førende stilling i midten av dette
interesseomraade.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
