Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fre dsproblemet.
225
Hvad er det som har git England ehanser for at drive
verdenspolitik og uavbrutt øke sin kolonialmagt, mens dets
materielt endog sterkere konkurrenter maa nøie sig med
hvad England behager at levne?
Det almindelige svar er: Aarsaken er Englands
herredømme tilsjøs. Bülow gaar noget dypere. Han sier:
Aarsaken er, at England ikke behøver at beskytte sine grænser
mot naboer, det har derved, at det ikke kan naaes tillands,
unddraget sig den europæiske magtbalanse, det behøver ikke
stadig at ha sin opmerksomhet henvendt paa naboernes
kombinationer, men kan kaste hele sin kraft ind i
verdenspolitikken. Saa spørger Bülow: Kan nu en kontinentalmagt
opnaa en stilling som den, England har faat ved naturens
gunst? Og han mener ja, men kun hvis denne
kontinentalmagt har en saa sterk og slagfærdig armé, at dens naboer
hverken hver for sig eller samlet kan tænke paa at gaa til
angrep: derved har den sine grænser betrygget. Han uttaler
aapent som en skjæbnes vanger sandhet, man ikke kan komme
forbi, at en kontinentalmagt som Tyskland alene har utsigt
til at sætte sin vilje igjennem og vinde gehør for sine
legitime interesser, om det er forberedt til i hver konflikt
at gaa til randen av en verdenskrig.
De nederlag og ydmygelser, Tyskland var utsat for i
aarene umiddelbart før 1914, viste rigtigheten av Bülows teori :
Kontinentalmagten Tyskland blev avvist som kolonialinagt.
Kjernen i krigsproblemet er saaledes ikke tyske
ekspansionsplaner paa kontinentet, men den
oversjøiske konkurranse. I denne medregner jeg da planerne
for asiatisk Orienten.
Her kan man rolig si, at den ene part har like saa megen
ret og uret som den anden. Her har engelsk moral intet
at bebreide tyskerne, det hele har kun været en kamp om
magten, hvor den ældre konkurrent grepes av alvorlig frygt
for ung tysk dygtighet og dristighet. Derfor maatte
Tyskland holdes tilbake. Under den nuværende krig er Tyskland
blit nogenlunde koloniløs, og det er mulig, at
indrømmelser paa det koloniale omraade under eventuelle
fredsforhandlinger vil gjøre Tyskland villig til visse indrømmelser
paa det europæiske fastland — indrømmelser, som dog ikke
maatte svække dets tidligere kontinentale magtstilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
