Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
folkeslag, der tilsammen utgjør omtrent halvdelen av Ruslands
befolkning, beretter om disses skjæbne.
Denne mot vest fremadskridende russificering
maatte nødvendigvis i høi grad forurolige
Tyskland. Den maate, hvorpaa den dygtige baltiske befolkning
i Østersjøprovinserne, 1/4 million, som gjennem generationer
fuldt ut hadde bevaret sin tyske kultur, blev behandlet, maatte
virke særlig irriterende. Av den baltiske stamme er iøvrig
en række av det moderne Tysklands bedste mænd utgaat,
og de har selvfølgelig ikke været Rusland særlig velsindede.
Det er klart, at tyskerne her har regnet med et sammenstøt
— like saa klart som at russerne gjorde det. Man kan gjerne
si, at Tyskland valgte øieblikket; deri ligger dog ikke, at
Tyskland har det moralske ansvar for krigen.
Naar derfor krigens oprindelse paaberopes som en
nødvendig grund til dens fortsættelse — «indtil maalet er naadd»
— ligger heri nærmest et selvbedrag, som kun kan være
naturlig i ophidsede sind.
Desuten kan man si, at likeoverfor en krig som den
nuværende, med de vældige dimensioner og utallige
komplikationer, er det tilsidst av underordnet betydning, om den ene
part har hat mere uret end den anden ved krigens
aapning. Det gjælder at redde, hvad reddes kan. Det er ikke
længer jus der spørges om; det er ikke engang justitia;
det er Europas civilisation og Europas fremtid som staar
paa spil. Det er ikke fortiden, som er det vigtigste; det er
fremtiden.
Hevn og hat — etiske magter i forfald, sier Kareno hos
Hamsun. Det er hevnen og hatet, som nu regjerer Europa.
Frisindet forstand har ondt for at faa gehør.
Georg Brandes har paavist, hvor klokt det er ved en
fredslutning ikke at saare for dypt. Wilson har — før
Amerika blev ført med av krigsbølgen — uttrykt det samme i de
ord, at «ingen bør seire». Bismarck vilde seire, men
han vilde seire klokt, fremsynt. Den seir, ententen nu
forlanger, er det motsatte av fremsynt.
I det hele tat er det besynderlig at se, hvor det
likevegtige engelske folk er bragt ut av likevegt. Læs f. eks. hvad
Kipling skriver i kapitlet «Raceløgne» (av «Krigen tilsjøs»
1915):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
