Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Hj. Christensen.
Ved deportationens start vender en meget enkel metode
hyppig tilbake:
Mændene — eller rettere sagt alt voksent og halvvoksent
mandkjøn — skilles ut og drager ledsaget av sine vogtere
op i fjeldene. Hvor de skal flyttes hen, vet de ikke. De faar
næsten ingenting ta med sig. Det er heller ikke nødvendig.
For reisen blir ikke lang. Kanske ikke mange timer
efter vender soldaterne tilbake. De har gjort sin gjerning.
En amerikaner taler herom til en tyrkisk officer: «Ja,» svarer
tyrken, «slik gaar det folk, som vil ha et eget kongerike.»
Kvinder og barn drives i store hjorder, fulgt av tyrkiske
og kurdiske vogtere. «Nogen av disse vogtere», fortæller et
amerikansk øienvidne, «var ganske godmodige, andre gik
omkring som tyre i en llok kjør.»
En egen gruppe danner smaapiker og helt unge kvinder.
De anbringes tildels i muhammedanske hiem for at opdrages
muhammedansk, tildels redder de sit liv ved at bli muselmænds
koner: der er forresten ingen som spør, om de vil eller ikke.
De vælges.
Mange kvinder tilbyr i sin angst at gaa over til
muham-medanismen, men det hjælper ikke altid, det er ofte ubekvemt
at beholde dem, saa blir de deportert eller dræpt. I en by
i distriktet Marsovan blev alle kvinder mellem 7 og 40 aar
solgt ved auktion.
Blandt ofrene finder man alle samfundsklasser, rike og
fattige, kjøbmandsfamilier og bønder, skolemænd, journalister
og læger, ogsaa deputerte. Der gjøres ingen forskjel.
Amerikanske venner av etpar armeniske læger søkte at redde disse
ved tysk intervention i Konstantinopel, men forgjæves.
Forresten var det ikke bare armeniere det gik ut over:
ikke faa grækere og russere delte deres skjæbne.
Tyrkerne gjorde en rik økonomisk høst: de konfiskerte
ikke alene en mængde privat eiendom, men ogsaa kirker og
skoler o.s.v.
Begivenheter som de i Østpreussen og i tyrkisk Asien —
det er det menneskelige udyrs triumf. Der er grader i
krigs-raaheten, avhængige av racen, kulturen, disciplinen, men
ogsaa av det giensidige hat. De armeniske myrderier faar
imidlertid sin særegne karakter derav, at de var iscenesatte fra
oven. I det hele tat er de begivenheter, som fandt sted paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
