Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fre dsproblemet.
251
Hvem der i 1914 vilde krigen, hvem der da vilde krig
til det tidspunkt eller senere, hvem der hadde formel eller
reel uret dengang, hvem der har den oprindelige skyld,
gjennem sin tidligere politik eller gjennem selve fredsbruddet
— alt dette er nu i realiteten traadt tilbake i anden, for ikke
at si tredje række. Det er forhold, som stadig paaberopes,
men de er gaat over i ordenes krig, og de ledende
statsmænd, som bruker disse argumenter, tænker, mens de bruker
dem, paa helt andre faktorer og forhold. Folkene derimot
lever kanske fremdeles netop paa disse oprindelige begreper
og primitive stemninger. Familierne personificerer i sin
smerte sit hat, de gjør det altfor mangfoldige og
svævende begrep: motstanderen — til et korporlig individ.
Denne undskyldning har statsmændene ikke. Noget
betyder naturligvis deres egen prestige for deres holdning:
ogsaa statsmænd er som bekjendt mennesker. Men mere
betyr sikkert de maal, som de har sat sig, som de saa
nødig vil opgi, og som de tilsidst vet er mere eller mindre
uopnaalige.
Der er én tanke de skyr, og det er den, at nu gjælder
det ikke længer fortrinsvis særinteresser — det gjælder Europa,
det gjælder en hel races interesser. Det er de interesser, som
skulde være grundlaget for opgjøret.
Krigen har under krigen skiftet skikkelse.
Tyskland aapnet, men samtidig kan man si, at krigen
ved aapningen var slavernes krig, det var det slaviske
spørsmaal, som var kjernen i den første konflikt. Ja, selv
Tyskland, som nu anser England for den egentlige
motstander, haabet, ja trodde dengang, at England vilde holde
sig utenfor.
N u tør man vel trygt kunne si, at krigen fortrinsvis er
blit Englands. Den har utviklet sig til en kraftprøve mellem
England og Tyskland. Hvis England blir slaat for
alvor tilsjøs, vil krigens utfald være givet.
Det vet ogsaa England. Og saa rolig England, ialfald
tilsyneladende, til en begyndelse tok krigen, nu vil det sikkert
opbyde sit yderste. Her spiller ogsaa en anden
overordentlig vigtig omstændighet ind, og det er, at England vistnok
hadde forstaat, at Tyskland var en overmaade kraftig
konkurrent i sterk vekst, men først krigen har for alle aaben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
