- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Otteogtyvende aargang. 1917 /
252

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252

Hj. Christensen.

baret, hvilke uhyre kræfter der bor i Tyskland. Og de
kræfter har sat de engelske statsmænd i en saadan uro, at de kun
ser en betryggelse deri, at disse Tysklands kræfter blir
alvorlig svækket, helst lænket. Overraskelsen har paa
England virket paa samme maate, som naar man merker,
at jorden gynger under ens føtter. Hvad vil fremtiden bringe?
Vil jorden aapne sig?

Overraskelsen hindrer de engelske statsmænd i at se
klart; de overveier eller har overveiet, hvorledes
konkurransen vil utvikle sig efter krigen, hvis Tyskland ikke blir
«knust», og dog kjender englænderne meget vel fra sin egen
praksis den maate, hvorpaa to alle andre konkurrenter
overskyggende, men for hinanden indbyrdes farlige forretninger
overvinder faren og vinder meget mere end dobbelt magt:
de indgaar kompani. Firmaet England & Tyskland vilde
endnu længe være i stand til at hævde den hvite races
stilling, ogsaa likeoverfor Asien.

Blir der ingen fredsforhandlinger optat, og skal krigen
fortsætte længere tid endnu — og det er meget mulig om det
ikke lykkes ententen at slaa Tyskland med sult, hvad der er
usandsynlig, hvis Tyskland klarer sig endnu nogen maaneder
fremover — saa indtræder i krigen en tredje fase, og den
kan man kalde Asiens. Da besørger Europa selv i faa aar,
hvad Asien selv ikke vilde ha kunnet besørge kanske i
hundrede.

England burde ikke forfærdes eller forarges over
Tysklands kraft, det burde glæde sig, det burde glæde sig paa
den hvite races vegne, paa sine egne vegne ogsaa, for hvad
har ikke England under krigen lært av Tyskland? Hvis der
ikke indtræder en katastrofe — og en saadan kan like fuldt
ramme England som den kan ramme Tyskland — vil der
efter krigen efterhaanden, kanske meget snart, opstaa
et nyt, sterkere og friere England, som baade agrarisk og
socialt vil repræsentere store nye værdier.

Men de maal, som nu ved krigen forfølges, de betyr
ikke positive maal, av værdi for Europa eller for den hvite
race; de er av negativ karakter, det gjælder at slaa ned.
Centralmagterne skal slaaes ned eller ententen. — I dette
øieblik er der grund til at haabe, at centralmagterne
er villige til at være med til ny fælles opbygning, de byg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:29:21 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1917/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free