Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ernst Sars. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
Gerhard Gran.
sig i overveielser over de bevægende grundkræfter i historien
og søkte hjælp hos de store tænkere. Det første sterke
incitament fik han av Buckle, hvis Civilationens historie i
England han (ifl. Koht) slukte allerede i 1857. Sars har 30 aar
senere skrevet en liten avhandling om Buckle, hvor han —
sikkert med rette — behandler ham strengt kritisk, finder
ham paa mange punkter dilettantisk, uklar, overfladisk,
ensidig. Men dengang, — da han ikke var mere end 22 aar
gammel, var vel kritikken endnu ikke saa vaaken, og han har
vel, om ikke ubetinget, saa dog i alt væsentlig, tat Buckles tanker
og fremstilling for god vare. Der var navnlig to ting i
Civili-sationshistorien som gjorde et sterkt indtryk paa ham; det
ene var forfatterens engelske frisind, hans høie tanker om
menneskeværd og hans brændende had til enhver art av
undertrykkelse og tyranni, — jeg indbilder mig endnu i Sars’
mange aar senere skrevne skildring av de landsfaderlige
oldenborgeres regime at høre gjenklang av Buckles haanende
fremstilling av the protectiue spirit og dens bedrøvelige følger
under Ludvig XIV. Vigtigere var dog det andet punkt, Buckles
tanker om historiens væsen og formaal, hans foragt for den
slags historieskrivning som væsentlig er optat av detaljer
vedkommende rangspersoner, hans arbeide for at redde
historien ut av klørne paa «biografer, genealoger, hof-, fyrste- og
adels-kronikører som sludrer om likegyldige ting og ligger paa
lur paa hvert hjørne og gjør denne literaturens hovedvei
usikker»; dette var jo bekræftelse paa en opfatning som Sars paa
egen haand fra første færd av hadde praktisert, og ikke
mindre tiltalende var det for hans intellektualistiske natur, naar
Buckle med styrke krævet at historien maatte bli en
virkelig videnskap, — paa linje med de eksakte videnskaper, og
hævdet at menneskehetens skjæbne er et naturprodukt som
alle andre fænomener, og som de behersket av ubrytelige
love som det var den videnskabelige histories opgave at
opdage.
Fra Buckle gik veien naturlig til Comte, Buckles lærer;
sommeren 1859 sat Sars i alle de timer han kunde avse fra
sit kjedsommelige avskriveri, og arbeidet sig igjennem Cours
de philosophie positives mange bind.
Dette arbeide er en av de mest imponerende
tankebygninger verdensliteraturen eier, altomfattende, opført over et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
